Hushjælp bryder tavshed: Hitler åd kager midt om natten

Adolf Hitlers tidligere hushjælp på Berghof afslører førerens bizarre madvaner

Mens Eva Braun altid var venlig over for personalet, straffede Adolf Hitler personalet, hvis de eksempelvis tabte kopper, fortæller den tidligere hushjælp Elisabeth Kalhammer. (Foto: AP)
Mens Eva Braun altid var venlig over for personalet, straffede Adolf Hitler personalet, hvis de eksempelvis tabte kopper, fortæller den tidligere hushjælp Elisabeth Kalhammer. (Foto: AP)

Efter 71 år bryder Adolf Hitlers gamle hushjælp på Berghof i Bayern tavsheden om dagligdagen med der Führer.

I et interview med Salzburger Nachrichten fortæller Elisabeth Kalhammer, at Hitler langtfra levede efter den strenge diæt, som problemer med milten angiveligt krævede.

Han havde en særdeles sød tand, og hver dag lavede køkkenet en speciel æblekage med nødder og rosiner, som fik navnet 'Führer-kage'.

Når dagens møder på Berghof var færdige ved to-tiden om natten, blev de søde sager sat frem i køkkenet til Adolf Hitler, der kastede sig over lækkerierne med glubende appetit.

89-årige Elisabeth Kalhammer arbejdede på Berghof i to år fra 1943 til krigens afslutning, men hun har aldrig fortalt om tiden med Hitler og hans kæreste Eva Braun.

Alle ansatte fik forbud mod at fortælle om dagligdagen, og brød de tavshedsløftet, villle det medføre strenge straffe, fortæller hun.

Personalet blev også straffet, hvis de havde almindelige uheld under det daglige arbejde.

Elisabeth Kalhammer fik således inddraget flere fridage, da hun en dag kom til at smadre en meget speciel og kostbar kop, som Hitler krævede at drikke af.

Se video fra interviewet med Hitlers tidligere hushjælp Elisabeth Kalhammer:

Mens Hitler behandlede personalet med kulde, så taler Elisabeth Kalhammer straks mere positivt om Eva Braun.

- Hun var altid god ved mig. Hun opførte sig som husets frue, selvom de ikke var gift, fortæller Elisabeth Kalhammer til avisen.

Hun arbejdede primært i vaskeriet på Berghof, hun syede, gjorde rent og serverede te for Hitler.

Selv om Berghof dannede rammen om planlægningen af nogle af de værste krigsforbrydelser, så husker Elisabeth Kalhammer tiden hos Hitler, som nogle gode år.

0 kommentarer
Vis kommentarer