Annonce:
Annonce:

Hva..? Få års støj på jobbet gør dig halvdøv

Et par års arbejde i støj er nok til at koste dig noget af hørelsen. Det rammer mange, der arbejder med maskiner

(Foto: Carsten Andreasen)
(Foto: Carsten Andreasen)
Annonce:
Følg Samfund

- Hvad siger du?

Der bliver talt højt i frokoststuen på maskinfabrikken. For arbejdet med støjende maskiner giver mange af metalarbejdere dårlig hørelse.

Når fagforbundet Dansk Metal spørger deres medlemmer, hvad der er de alvorligste arbejdsmiljøproblemer, kommer støj ind på en af de tre øverste pladser.

Læs også: Støj på jobbet: Hver anden får en høreskade

Mange af dem arbejder i så meget støj, at det svarer til at stå hele dagen op ad en tændt motorplæneklipper.

- Vi har ikke tal på det, men omkring halvdelen af dem, der har arbejdet i støj et års tid eller mere, har en høreskade, siger Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal.

Han er arbejdsmiljøkonsulent, og kommer rundt på arbejdspladser i hele landet.

- Der er alt for meget voldsom støj derude, siger han.

Annonce:

Ser anmeldelser af høreskader som krigserklæring
Fra 2006 til 2012 steg antallet af anmeldelser af høresygdomme til Arbejdsskadestyrelsen med næsten 40 procent, og lå på omkring 2000. Omkring halvdelen fik høretabet anerkendt som et resultat af deres arbejde.

Dansk Metal mener, at langt flere har høreskader. De anmelder dem bare først, når de enten bliver fyret eller går på pension, fordi de føler, anmeldelsen er en krigserklæring mod arbejdsgiveren. En del opdager det heller ikke, før de med alderen får meget dårligere hørelse.

Læs også: Nedbrudt på job? Det betaler sig at have en penis

De seneste fem år har arbejdspladser indenfor Metal- og Maskinindustrien fået 219 påbud om støj. Kun byggebranchen fik flere, nemlig 285 påbud. Problemet er dog blevet mindre de senere år, siger Arbejdstilsynet, men:

- Støj er stadig et problem i nogle afgrænsede brancher. Risikoen for høreskade optræder ved støjbelastninger over 75 decibel, og risikoen vokser, jo højere støjen er, og hvis du går i den i mange timer, siger Bitten Døjholt, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Annonce:

Læs også: Svigtet efter 72.000 hårvaske: Britta er vred

De 75 decibel svarer til støjen fra en boremaskine. Vedvarende støj på 85 decibel giver risiko for alvorlige høreskader.

Arbejdsgiverne i Dansk Industri, mener, at EU-reglerne om støjgrænser for maskiner har løst mange problemer.

- Der er nogle enkelte virksomheder, der har for meget støj. De fleste steder har fået støjen under de 85 decibel, siger Kåre Sørensen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Industri.

Han understreger, at bevidstheden er steget, og mange medarbejdere er blevet bedre til at bruge høreværn.

Tager høreapparatet af for at undgå larm
Men det er kun de yngre generationer, lyder det fra Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal.

Annonce:

Når han kommer ud på arbejdspladserne, ser han stadig ansatte gå rundt i larm uden høreværn. Han møder også folk, der allerede har fået et høreapparat som tager apparatet af, når de er på arbejde.

- Det er helt misforstået. Det er ikke selve larmen men trykbølgen fra lyden, der lægger de små fimrehår ned. Så når de ikke bruger beskyttelse, ryger den sidste del af deres hørelse også, siger Jan Toft Rasmussen.

Læs også: Jane: Jeg får kvalme, når jeg ser et børnehavebarn

Læs også: Medie: Alle ansatte i Nets kundeservice kan overvåge danskerne

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: