Startede Facebook-opgør over porre i plastic

I Norge var det i få dage muligt at købe porre pakket ind i plasticemballage. Helen Holm delte plastic-indpakket porre på de sociale medier, og nu trækker firmaet varen tilbage

Gunilla Holm Platou gik sammen med sin mor Helen Holm ind i kampen om at få udryddet porrer, som er pakket ind i plastic. Det lykkedes. (Privatfoto)
Gunilla Holm Platou gik sammen med sin mor Helen Holm ind i kampen om at få udryddet porrer, som er pakket ind i plastic. Det lykkedes. (Privatfoto)

Det var et uventet syn, der mødte Helen B. Holm fra Norge, da hun 1. maj skulle ned og købe det sidste til aftensmaden.

For de friske grønne porrer var nemlig erstattet af kedelige porrer, som var pakket ind i plasticemballage.

- Jeg blev helt chokeret, da jeg så det. Porrer er jo en smuk grøntsag, men den her var både kedelig, farveløs og væmmelig, fortæller Helen Holm til e24.no

Den 68-årige Holm synes slet ikke, at man kunne kalde produktet for en 'porre', selv om det står på indpakningen.

- Det er helt unødvendigt at lægge en porre i en pakke af pap og plastic, mener hun og involverede sin datter Gunilla holm Platou i 'sagen'.

Kontaktede firmaet
Helen Holm kontaktede firmaet Bama, som står bag produktet, for at give udtryk for sin utilfredshed.

Ifølge Helen lød svaret fra Bama, at de pakker porrer ind i emballage for at give et mere 'delikat produkt'

- Nu har jeg købt porrer i 40 år uden problemer. Plastic er desværre kommet for at blive, men der er sket et klart overforbrug, synes hun.

Sammen med datteren, Gunilla Holm Platou, valgte de at dele historien på Facebook, og den har indtil nu fået over 13.000 likes og 6000 delinger. Det har fået firmaet til at reagere.





Søndag blev datteren nemlig sammen med sin mor indkaldt til møde med firmaet Bama.

De har nu har valgt at trække varen tilbage efter flere hundredvis af mails fra sure forbrugere.

- Det er så godt, at de indrømmer, at det var forkert at proppe en porre i plastic.

- Nu har de hørt på os. De har erkendt, at det var forkert, og det er stort, fortæller Gunilla holm Platou til Ekstra Bladet.

Hun og moderen er meget glade og stolte over, at folk på Facebook har stået sammen om kritikken af porrer i plasticemballage.

Vi skaber selv plastic-trend
- Emballage er en forfærdelig opfindelse, der er snart plastic og pap på alle madvarer, og det er synd, mener Gunilla holm Platou, som selv arbejder inde for miljøområdet.









Hvad synes du om porre i indpakning - og kender du til eksempler på tåbelig emballage i Danmark?Så send os en mail - gerne med billede - til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen