Politikere vilde med hemmelige specialstyrker

Over en bred kam satser Nato-landene for tiden på at uddanne flere, bedre og mere brugbare specialstyrker, som kan anvendes i internationale operationer

Foto: Michael W. Pendergrass
Foto: Michael W. Pendergrass

Specialstyrker er blevet en populær løsning for USA og andre NATO-lande, der vil spare på forsvarsbudgetterne med den ene hånd og føre aktivistisk udenrigspolitik med den anden. De er lette at udsende, billige i drift og ifølge tilhængerne meget effektive. Og så har de den store politiske fordel, at de arbejder langt fra offentlighedens nysgerrige blik, skriver Information tirsdag.

USA gør det, Storbritannien gør det. Frankrig og Tyskland gør det. Italien, Holland, Litauen, Polen, Spanien, Norge - og Danmark gør det. Over en bred kam satser Nato-landene for tiden på at uddanne flere, bedre og mere brugbare specialstyrker, som kan anvendes i internationale operationer i stedet for de store, mere konventionelle styrker, som har været udsendt til Irak og Afghanistan.

Færre dræbte
Specialstyrker er blevet det nye sort for mange vestlige regeringer, der ønsker at fortsætte en aktivistisk udenrigspolitik, uden at det nødvendigvis skal koste milliarder af kroner, tusindvis af menneskeliv på fjerne slagmarker og dyrebare point hos stadig mere krigstrætte befolkninger.

Hvor mange specialstyrker, de enkelte lande præcis råder over, er en af branchens mange velbevarede hemmeligheder, men tal fra International Institute of Strategic Studies i London og NATO viser, at USA har mindst 55.000 special-styrker, Frankrig 2.200, Storbritannien 3.500, Polen 1.650 og Canada 1.500.

Danmark har 225
Danmark har foreløbig 225, men også her er udvidelser på vej.

Lars Henrik Ehrensvärd, der forsker i brugen af specialstyrker på fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi, bekræfter tendensen.

- Siden angrebet på USA i 2001 er der mange NATO-lande, der har opprioriteret deres specialoperationsstyrker, men den seneste tid er tendensen taget til. Både mange politikere og militærfolk ser det som en slags mirakelkur, der giver især små stater med store ambitioner mulighed for fortsat at spille en rolle, selvom resurserne er små og de generelt skal spare på forsvarsbudgetterne, siger han til Information.

Norsk indsats
Blandt dem, der har satset stort på specialstyrker de senere år, er Norge, hvis Forsvarets Spesialkommando har spillet en stor rolle i Afghanistan, hvor de norske specialstyrker siden 2001 har gennemført et stort antal såkaldt skarpe’ operationer mod Taleban i bl.a. Helmand og Uruzgan. De har også trænet afghanske specialstyrker og var senest i vælten, da de kort før det afghanske valg befriede luksushotellet Serena, efter fire talebanere havde dræbt ni af hotellets gæster.

Den norske indsats har ifølge flere militære eksperter haft stor betydning i Afghanistan og gjort Norge til en af USAs allermest værdsatte allierede.

Populær opskrift
Lektor Jens Ringsmose fra Center for War Studies på Syddansk Universitet understreger, at den nye satsning på specialoperationsstyrker har flere forklaringer. Ud over at være en populær opskrift på, hvordan små og mellemstore stater kan sætte væsentlige fingeraftryk på internationale operationer uden at sende store konventionelle styrker af sted og risikere mange tab, har NATO også opdaget specialoperationsstyrkernes operative potentiale, mener han.

- I militære kredse er der en opfattelse af, at specialstyrkerne har været et succesfuldt instrument både i Irak og Afghanistan. I Irak gik de i stor stil ud og fandt de militante oprørere og ’tog dem ud’, hvilket var medvirkende til, at det i nogen grad lykkedes at stabilisere landet,« siger Ringsmose. »Og noget lignende er sket i Afghanistan. Mange militærfolk mener, at det er meget godt med ’hearts and minds’, men at de natlige specialstyrkeangreb også havde stor effekt.«

Jens Ringsmose understreger desuden ligesom Lars Henrik Ehrensvärd, at mange politikere i kølvandet på Irak og Afghanistan har fundet ud af, at specialstyrker kan meget andet end at slå folk ihjel og sprænge ting i luften.

- De har bl.a. set, at specialstyrker kan være gode til at uddanne andre landes sikkerhedsstyrker og til at samarbejde med lokale styrker, bl.a. fordi de har en bedre kulturforståelse, siger han.

Ny specialkommando
Herhjemme har alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten sagt ja til at oprette en ny operativ specialkommando, som kan fungere uafhængigt af hæren og søværnet, som henholdsvis Jægerkorpset og Frømandskorpset hidtil har hørt under. Ifølge Informations kilder kommer den nye fælleskommando til at ligge side om side med Jægerkorpsets træningsfaciliteter uden for Aalborg, ligesom det nye hovedkvarter opgraderes med 50 stillinger. I forvejen tæller Jægerkorpset ca. 135 mand og Frømandskorpset ca. 90. Derudover har Forsvarschef Peter Bartram for nylig sagt ja til at Danmark tilslutter sig det amerikansk-ledede Global SOF Network, der er et netværk bestående af specialstyrker, der er indstillet på at øge samarbejdet med de amerikanske specialstyrker,

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) bekræfter over for Information, at der er tale om 'en klar prioritering af specialoperationsstyrkeområdet'. Men hvad Danmark mere præcist skal bruge sine specialstyrker til fremover, ønsker han ikke at lægge sig fast på. Han bekræfter dog, at meningen er, at de skal bruges mere end hidtil.

Stor hemmelighed
- Rådighed over en styrket specialoperationsstyrkekapacitet giver bedre mulighed for at anvende netop denne kapacitet selvstændigt eller i sammenhæng med andre militære kapaciteter, siger han i et mailsvar.

Flere politikere, som Information har talt med, fremhæver da også det omfattende hemmelighedskræmmeri, som omgiver specialstyrkerne, som et problem.

- Hvis vi skal anvende specialstyrkerne mere end før, skal det gå hånd i hånd med større åbenhed,« understreger f.eks. Zenia Stampe fra regeringspartiet Radikale Venstre.

0 kommentarer
Vis kommentarer