Mystisk russisk fly var et aflytningsfly

Det russiske fly, der var tæt på at kollidere med et SAS-fly, bliver brugt til at finde ubåde og aflytte radiokommunikation

Det var et fly af denne type, som SAS-flyet var tæt på at kollidere med. (Foto: Kirill Naumenko/Wikimedia Commons)
Det var et fly af denne type, som SAS-flyet var tæt på at kollidere med. (Foto: Kirill Naumenko/Wikimedia Commons)
Følg Samfund

Det mystiske og uidentificerbare fly, der i marts var tæt på at kollidere med et dansk SAS-fly, var et russisk overvågningsfly.

Mystisk: SAS-fly 90 meter fra at kollidere med russisk overvågningsfly

Svensk tv fortæller, at der var tale om et lljusjin ll-20M. Og ifølge undersøgelsesmaterialet havde SAS-flyets besætning tæt visuel kontakt med det russiske fly, da de passerede hinanden med kun 90 meters afstand.

- Besætningen kunne se, at flyet var grå-malet og havde fire turbo propelmotorer samt en lang antenne på taget. De så derimod ingen kendetegn på flyet, siger Jens Olsson fra den svenske havarikommission til SVT.

Designet til at aflytte
Forsvarsakademiet bekræfter, at netop denne type flyvemaskine er en ældre russisk maskine.

- lljusjin ll-20M er et overvågningsfly, som primært bruges maritimt. Det er en efterligning af Orion-P3, som er et amerikansk overvågningsfly, siger Johannes Nordby fra Forsvarsakademiet.

Han forklarer, at netop denne type er designet til at overvåge, aflytte radiokommunikation og til at finde ubåde.

- Den kan flyve lavt og opfange de magnetiske udsving, som en ubåd udsender. Sådan et fly bliver udelukkende brugt til taktisk overvågning af mindre områder, siger Johannes Nordby til Ekstra Bladet.

Ikke ulovligt
Men hvorfor flyver et russisk overvågningsfly rundt nær Danmark og Sverige?

Johannes Nordby forsikrer, at det er rimelig normalt og slet ikke ulovligt - så længe flyet bliver i internationalt luftrum.

- De russiske militærfly kommer ofte oppe nordfra. Nogle gange kommer de direkte over Østersøen, men det er efterhånden sjældent, fordi det russiske luftrum over Østersøen er blevet væsentligt reduceret. Under Den Kolde Krig kom de typisk der fra, for der var Sovjetunionen jo helt ud til Østersøen, fortæller Johannes Nordby.

De russiske fly kommer ikke for at bombe - men deres jævnlige tilstedeværelse vækker mange minder fra Den Kolde Krig, hvor det danske militær i øvrigt gjorde det samme.

- Det er signalpolitik - en måde at vise på, at de er på banen, og man skal have respekt for dem. Det er en magtdemonstration, siger Johannes Nordby.

Og det danske militær spiller gerne med på legen. Hver gang russiske fly spores på radarne, sendes to F16 fly i vejret for at sikre sig, at det russiske fly ikke flyver ind i dansk luftrum.

- Det er en katten efter musen-leg. Man gjorde det meget under den kolde krig, og det er startet igen her under Putin. Det er helt sikkert en magtdemonstration - og en måde at søge anerkendelse på.

Pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, har bekræftet, at et af deres fly var involveret i episoden den 3. marts. Hun understreger, at man hos SAS tager sagen meget alvorligt.

- Vi har oplevet en stigning i antallet af de militære flyvninger. Det er bekymrende for os, der driver kommerciel luftfart, og derfor har vi nu også taget fat i myndighederne, siger Trine Kromann-Mikkelsen til BT.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.