Vild video: Se flyvende beton fra Metro-byggeri

Overvågningsbilleder viser det flyvende betonstykke fra Metro-byggeriet, der rammer ned i en blå Peugeot og er tæt på at ramme intetanende cyklister

Det var et rent svineheld, at ingen blev ramt af det betonstykke, som i går fløj op fra Metro-byggeriet på Rådhuspladsen på grund af sprængninger på byggepladsen.

Det viser videoovervågningsbilleder, som Ekstra Bladet har fået fat på.

Overvågningsvideoen, der er optaget på Vestergade, viser at flere cyklister er meget tæt på at blive ramt af betonstykket.

Danmarks farligste arbejdplads

Metroentreprenøren Copenhagen Metro Team har stoppet sprængningerne, og Arbejdstilsynet har givet metroselskabet et såkaldt straks-påbud, som betyder, at sprængningerne skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

- Når man laver den slags sprængninger, så skal det kunne foregår farefrit. Der må selvfølgelig ikke være fragmenter, der flyver rundt i luften, siger Karsten Christensen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet til Ekstra Bladet.

- Er der sløset med sikkerheden?

- Vi er ikke der, hvor vi kan sige, hvad det er, der konkret er foregået. Når vi giver et strakspåbud, gør vi det i forebyggende øjemed, så vi er sikre på, at de ikke sprænger, før de er helt sikre på, at det ikke sker igen, siger han.

Livsfarlig metro-sprængning: Kvinde fik beton gennem bagruden