Annonce:
Annonce:

Ny skræmmende undersøgelse: Voldsomt jødehad

Hvert fjerde voksne menneske i verden har anti-semitiske holdninger viser en ny undersøgelse

(Foto: AP)
(Foto: AP)
Annonce:
Følg Samfund

Man skulle tro, at verdens befolkning havde lært af Holocaust.

En ny undersøgelse tyder på det modsatte.

Hver fjerde voksne menneske i verden er ifølge undersøgelsen 'stærkt inficerede' af antijødiske holdninger.

- Det er meget skræmmende, at historieløsheden breder sig på denne måde, siger Dan Rosenberg Asmussen, der er formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Seks millioner jøder blev udryddet
I undersøgelsen, som er lavet af 'Anti-Defamation League' (ADL), konkluderes det også, at omkring halvdelen af verdens befolkning ikke ved, hvad Holocaust er.

Holocaust er nazisternes systemtiske udryddelse af de europæiske jøder under Anden Verdenskrig. Omkring seks millioner jøder blev udryddet, inden krigen sluttede i 1945.

Se hele undersøgelsen her.

Annonce:

I nazisternes største udryddelseslejr - Auschwitz-Birkenau - blev omkring en million jøder gasset, arbejdet og sultet ihjel.

Lejren blev delvist bombet i slutningen af krigen, men store dele af den eksisterer stadig som et museum. Et monument over en af verdenshistoriens grusomste handlinger.



HOLOCAUST: Det anslås, at nazisternes industrielle massemord kostede over ti millioner mennesker livet. Heraf mindst seks millioner jøder. De fleste af ligene blev brændt. Her ses en bunke af aske og knogler, som blev fundet i kz-lejren Buchenwald i 1945. (Foto: All Over)
HOLOCAUST: Det anslås, at nazisternes industrielle massemord kostede over ti millioner mennesker livet. Heraf mindst seks millioner jøder. De fleste af ligene blev brændt. Her ses en bunke af aske og knogler, som blev fundet i kz-lejren Buchenwald i 1945. (Foto: All Over)


Ved indgangen til udryddelseslejren Auschwitz står i dag den enkle sætning: ’Dem som ikke husker historien, er dømt til at gentage den.'

Den nye undersøgelse tyder netop på, at vi er ved at glemme historien.

- I takt med at vi kommer længere væk fra Holocaust, jo større er risikoen for, at det bliver glemt. Derfor påhviler der det jødiske samfund og samfundet som helhed en opgave med at sikre, at der er viden og oplysninger om de forhold, som har været, og de som stadig er, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Annonce:

19 millioner tyskere har antijødiske holdninger
I Europa er det Grækenland, der har den største andel i den voksne befolkning med antijødiske holdninger. Hele 69 procent af befolkningen er kritiske over for jøder. Sverige har den laveste rate med fire procent, mens Danmark har ni procent.

Det europæiske land, der måske overrasker mest, er Tyskland. I mange år har de forsøgt at kaste nazismens tunge åg af sig, men alligevel tyder undersøgelsen på, at jødehadet stadig eksisterer i høj grad.

19 millioner tyskere ud af 69 den voksne befolkning har antijødiske holdinger.

Det mest antisemistiske område i verden er ifølge undersøgelsen Vestbredden og Gaza, hvor 93% af befolkningen har antijødiske holdninger.

Undersøgelsen, som ifølge ADL er den mest omfattende nogen sinde, blev lavet i 2013, men er først offentliggjort nu.

Den er blandt andet baseret på spørgeskemaer, hvor 53.100 voksne mennesker fra 102 forskellige lande har svaret.

Ansvarlige for verdens krige
Spørgeskemaet er bygget op omkring disse 11 negative stereotyper om jøder: (tallene i parentes er gennemsnittet af de 102 lande).

Annonce:

1. Jøder er mere loyale over for Israel end det land, de lever i. (41% svarede ja).

2. Jøder har for meget magt i erhvervslivet. (35% svarede ja).

3. Jøder har for meget magt på det internationale økonomiske marked. (34% svarede ja).

4. Jøder taler stadig for meget, om hvad der skete mod dem under Holocaust. (30% svarede ja).

5. Jøder er ligeglade med, hvad der sker mod alle andre end dem selv. (33% svarede ja).

6. Jøder har for meget magt over de globale affærer. (29% svarede ja).

7. Jøder har for meget magt over USA's regering. (25% svarede ja).

8. Jøder synes, de er bedre end andre. (34% svarede ja).

9. Jøder har for meget magt over den globale medieverden. (25% svarede ja).

10. Jøder er ansvarlige for de fleste af verdens krige. (23% svarede ja).

11. Folk hader jøder på grund af den måde, som jøder opfører sig på. (32% svarede ja).

Anti-Defamation League (ADL) er en amerikansk, jødisk lobbyorganisation grundlagt i 1913 med det formål at stoppe krænkelse af jøder og jødedom.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: