Hr. præsident: For 18 milliarder holder vi kæft

Det officielle Danmark gør alt for at hente milliardordrer hjem under besøget af Kinas præsident - Ekstra Bladet minder i dag om, at Kina er et diktatur uden respekt for menneskerettigheder og ytringsfrihed

Hvad vil De gøre, Hr. Diktator? Den kinesiske præsident Hu får i dag og lørdag muligheden for at svare på, hvad han vil gøre ved undertrykkelsen i sit hjemland.
Hvad vil De gøre, Hr. Diktator? Den kinesiske præsident Hu får i dag og lørdag muligheden for at svare på, hvad han vil gøre ved undertrykkelsen i sit hjemland.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN: Skal Danmark kræve svar af Kinas præsident?

Det er ikke kun smil, bukkende og skrabende danskere, der i dag møder den kinesiske præsident Hu Jintao.

For Ekstra Bladet bruger dagen til at markere, at der er en lang række vigtige emner, som det officielle Danmark burde tage en lang og alvorlig snak med Hr. Hu om.

THORNING: Kinas besøg sikrer danske job

På avisens plakater i hele Storkøbenhavn mødes læserne - og de kinesiske gæster - af en brændende demonstrant.

På Bornholm, hvor flere ministre i dag er samlet til folkemøde, hænger plakaten også som en 'huskekage' til dem, der i aften spiser ved diktatorens side under festmiddagen på Christiansborg.

Døde i protest
Den brændende mand på avisplakaterne hedder Jampa Yeshi, og han døde 26. marts i år i indiske New Delhi.

Jampa blev i 2006 drevet i eksil fra Tibet. Og da han overhældte sin krop med de brændbare væsker og satte ild til sig selv, så skete det i protest mod præsident Hu Jintao og hans brutale styre.

Den kinesiske præsident skulle netop besøge Indien få dage efter, at Jampa Yeshi døde i protest.

VIDEO: Her brænder han sig ihjel

I Danmark mødes diktatoren Hu med bøjet nakke.

Da den kinesiske præsident torsdag eftermiddag landede i Kastrup Lufthavn, skete det således til kongelig pomt og pragt. Jagerfly viste præsidenten ære, og busserne i København flagede.

Hele kongefamilien var også fragtet til Amager for at tage imod helt ude ved flyet.

Festmiddag i aften
Det tætteste Hu Jintao kommer på flammer i Danmark, bliver derfor dem, der tændes, når han i aften beværtes ved en statsmiddag på Christiansborg Slot. Det sker efter en fredag, hvor han både har besøgt Amalienborg, sejlet med kongeskibet, kigget på den lille havfrue og besøgt Rosenborg Slot.

Hu skal heller ikke frygte pinlige spørgsmål. Det officielle Danmark har nemlig respekteret, at han ikke stiller op til noget, der ligner mødet med en kritisk presse eller det danske folk. Heller ikke det pressemøde, der normalt følger et statsbesøg, bliver til noget.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer det kinesiske diktatur

Danske politikere, embedsmænd og et sultent erhvervsliv bruger i stedet tiden på at få tegnet så mange lukrative kontrakter som muligt. Menneskerettighederne er en ubetydelig parantes:

- Jeg agter ikke at fortælle pressen, hvad jeg vil tale med præsidenten om, forklarer Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Han og konen har ellers skrevet en særdeles Kina-kritisk bog. Men Hu skal nok ikke forvente at få en signeret kopi med hjem til Kina af den.

1 af 4 Aviskøberne og de kinesiske gæster mødes i dag af denne plakat i Storkøbenhavn - og på Bornholm.
2 af 4 Vi er venner: Dronningen smiler og giver hånd til den kinesiske diktator. Måske falder der også en orden af, som da hun sidste delte ud til diktaturet i Bahrain? (Foto: Ma Zhancheng)
3 af 4 Her dør 27-årige Jampa Yeshi kort før, den kinesiske præsident besøgte Indien. (AP Photo/Manish Swarup)
4 af 4 Hvad vil De gøre, Hr. Diktator? Den kinesiske præsident Hu får i dag og lørdag muligheden for at svare på, hvad han vil gøre ved undertrykkelsen i sit hjemland.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere