Kampen om børnene: Så beskidte tricks bruger forældre

Har du været barn i en grim skilsmissesag, så fortæl os din historie. Mail til 1224@eb.dk.

Hvis en ondskabsfuld forælder vil have eneret over børnene, skal han eller hun bare skrue helt op for samværschikanen mod den anden forælder.

- Det er velkendt, at man belønner forkert adfærd, og det er helt grundlæggende i et system som Statsforvaltningen, hvor det klart betaler sig at lyve og chikanere.

Det siger formand for Foreningen Far, Jesper Lohse, til Ekstra Bladet ovenpå TV2's nye afslørende program om skilsmisser 'Med børnene som våben'.

Her står en række forældre frem og fortæller, at de har mistet al kontakt til deres børn mod deres vilje.

Med at lyve mener han blandt andet, at en mor eller far ved at stikke en løgn om den anden forælder, kan få Statsforvaltningen til at suspendere samværet med det fælles barn. Noget, som kan have afgørende betydning for, om den ene forælder helt mister sit barn.

Statsforvaltningen: Det betaler sig at bryde reglerne
Statsforvaltningen erkender overfor Ekstra Bladet, at samværschikane betaler sig i 'højkonfliktsagerne'.

- Det er desværre sådan, at nogle forældre chikanerer ved at obstruere sagerne, og sagerne til sidst bliver afgjort ved, at samværet med den ene forælder bliver ophævet, siger Bente Koudal Sørensen, kontorchef i Statsforvaltningen, til Ekstra Bladet.

Hun bekræfter, at det er omkostningsfrit at lyve i Statsforvaltningen:

- Man bliver ikke straffet, hvis man lyver i Statsforvaltningen eller udebliver. Hvis en bopælsforælder siger, at en samværsforælder slår barnet, kan vi suspendere samværet. Ved det kan bopælsforælderen opnå, at barnet ikke ser samværsforælderen i en periode, siger Bente Koudal Sørensen.

En kamp om tiden
I den sidste ende kan det betyde, at den chikanerende og lyvende forælder opnår eneret over børnene, bekræfter kontorchefen. Når Statsforvaltningen ophæver et samvær, kan en del af begrundelsen nemlig være manglende tilknytning til den ene forælder.

- Burde man ikke straffe den chikanerende part frem for at belønne dem med fuld ret over børnene?

- Det er ikke helt uproblematisk, for det bliver børnene, der betaler prisen. Vi har haft en sag, hvor faren havde slået moren, men deres tiårige dreng gerne ville se sin far. Men han turde ikke forlade sin mor, som han var bange for ville bryde sammen.

Barn truede med selvmord
I den konkrete sag lavede Statsforvaltningen en såkaldt samværsresolution, men Fogedretten nægtede at gå ind og hjælpe med at hente barnet:

- Fogedretten kan nægte at tvangsfuldbyrde, når der er risiko for legemlig eller sjælelig skade, siger Bente Koudal Sørensen.

- Men hvordan vil I komme det her til livs?

- Det, vi gerne vil have, er, at der er mødepligt i Statsforvaltningen ligesom ved domstolene, og man ved udeblivelse kan bruge nogle passende sanktioner. Det er humlen i det her, at det aldrig må være en fordel at obstruere og chikanere.

- Det lyder helt absurd, at det her skulle være til barnets bedste at miste kontakten til sin mor eller far?

- Det er vanskeligt at forstå. Men vi har for eksempel haft en sag med et barn, som gerne ville se begge forældre, men sagde: 'Jeg orker det ikke mere. Det ville være det bedste, hvis jeg slet ikke var der'. Det er hjerteskærende og umuligt at sidde overhørigt, siger Bente Koudal Sørensen, hvis forvaltning endte med at ophæve samværet til den ene forælder.

- Selv om man kan sige, at en bopælsforælder, som obstruerer samværet med den anden forælder, i den grad skader sit barn, kan vi af hensyn til barnet ikke gøre andet end at tage barnet ud af konflikten. Vi skal ikke ud i den situation, at barnet for alvor forsøger at gøre skade på sig selv.

Et andet problem i systemet, er ifølge Bente Koudal Sørensen, at der tit er flere instanser indblandet i skilsmissesagerne.

Når Fogedretten bliver en del af en skilsmissesag, begynder sagen nærmest forfra. I aftes så man i TV2-dokumentaren, hvordan en psykolog skulle vurdere, om 40-årige Cirkeline med Fogedrettens hjælp skulle have gennemtvunget samvær med sine to børn, som hun på det tidspunkt ikke havde set i to år.

Psykolog får kritik
Psykologen når frem til, at det vil være et overgreb mod børnene. Efterfølgende klager Cirkeline over psykologens afgørelse, og hun får medhold hos Psykolognævnet.

Imens arbejder tiden dog bare imod kvindens mulighed for at få sine børn at se igen.

Uden at ville gå ind i den konkrete sag, medgiver Bente Koudal Sørensen, at de mange instanser gør situationen vanskeligere.

- En af jeres egne folk siger til en kvinde under en samtale i Statsforvaltningen, hvor hun forsøger at få lov til at se sine børn, at børnene jo på et tidspunkt flytter hjemmefra - underforstået, at hun kan vente at se, om de så får lyst til at se deres mor igen. Hvad synes du om den kommentar?

- Det er en helt upassende bemærkning. Det er min kommentar til det, siger Bente Koudal Sørensen.

Det skal gå hurtigere
- Kan du forstå, at nogen overvejer at gribe til ulovligheder for at få lov til at se deres børn?

- Jeg kan forstå, at man bliver meget frustreret og vred og ked af det, når man ikke ser sine børn, siger Bente Koudal Sørensen, som understreger, at en bortførelse af børnene langt fra ville styrke sagen hos Statsforvaltningen.

De komplicerede skilsmissesager ender næsten 800 gange om året med, at Statsforvaltningen afbryder kontakten mellem børn og den ene forælder. Det viser Ankestyrelsens beregninger.

- Det er så hjerteskærende, men vi tager vores ansvar i de her højkonfliktsager og har nu sat et initiativ i gang for at nedbringe behandlingstiden.

Har du været barn i en grim skilsmissesag, så fortæl os din historie. Mail til 1224@eb.dk.