Årskavalkade: Se 2013 i billeder

Oplev nogle af de bedste billeder, Ekstra Bladets fotografer har taget i løbet af 2013

Oplev en samling af de bedste billeder, Ekstra Bladets fotografer har taget i løbet af 2013 (Foto: Anthon Unger)
Oplev en samling af de bedste billeder, Ekstra Bladets fotografer har taget i løbet af 2013 (Foto: Anthon Unger)

I aften, når klokken passerer midnat, bliver 2013 skiftet ud med 2014.

2013 blev året, hvor venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, tidligere PET-chef Jakob Scharf og tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) måtte sande, at magthaverne aldrig kan føle sig sikre, hvis de ikke forstår at ære den tillid, befolkningen har givet dem.

Alle tre har været involveret i monumentale fadæser i 2013, hvor Ekstra Bladet som primus motor er gået forrest med en lang række afsløringer.

Men selvom Ekstra Bladet tager sin rolle som demokratisk vagthund alvorligt, er der stadig højt til loftet.

- Heldigvis er der også blevet plads til fest og ballade her på ekstrabladet.dk. For livet er jo ikke kun alvor. Og vi vil i 2014 fortsætte med at afsløre, underholde og oplyse. Det er mit nytårsforsæt og løfte, skriver Poul Madsen i sin nytårshilsen.

Nytårsaften kalder status over årets gang, og i galleriet nedenfor kan du se nogle af de billeder, Ekstra Bladets fotografer husker bedst fra året, der gik.

0 kommentarer
Vis kommentarer