Annonce:
Annonce:

New Yorks hjemløse kæmper mod kulden

New Yorks hjemløse i barsk vinter: Hundreder står hver dag i kø til et måltid, en tynd madras, bare varme

Alt hvad de hjemløse ejer og har findes i de for en stund efterladte plastikposer, rullevogne og kufferter. Her ved indgangen til kirkerummet. (Foto: Thea Pedersen)
Alt hvad de hjemløse ejer og har findes i de for en stund efterladte plastikposer, rullevogne og kufferter. Her ved indgangen til kirkerummet. (Foto: Thea Pedersen)
Annonce:
Følg Samfund

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Det er et af New Yorks ældste og mest kendte herberger. Hver dag står op mod 200 borgere uden hjem eller tag over hovedet i kø langs den røde husmur foran dobbeltdørene til The Bowery Mission.

Årsagen til deres visit kan være vidt forskellig - problemer med familien, misbrug, psykiske lidelser, en fyreseddel - men fælles for dem er, at pengepungen er tom, og de alle mangler et varmt måltid eller en seng at sove i. Eller tynd foldemadras vel at mærke. For det er, hvad The Bowery Mission stiller til rådighed, når mørket falder på, og natten skal fordrives indendøre, hvis ikke frost og kuldegrader skal æde de hjemløse op.

Sådan rammer USA's polarchok Danmark

Annonce:

200 står i kø hver dag
- Vi har folk, der dør hver vinter. Vi har endda haft folk, der døde i vores varetægt, fordi de hjemløse generelt har et dårligt helbred og er dårlige til at passe på sig selv. Men lige nu har vi åbnet for vores nødberedskabs-program, som træder i kraft, så snart temperaturen er under 4 grader. Så åbner vi op for ca. 150-200 sengepladser, forklarer daglig bestyrer Peter Fitton, da Ekstra Bladet aflægger missionshotellet et visit.

Det er dagen efter den koldeste nat i New York i anslåede 118 år. Den sidste rekord var ifølge lokale medier i 1896, hvor temperaturen målte -14,4 grader. I nat blev den i Central Park målt til 15 minusgrader.

USA i kuldechok: Flere døde mens de skovlede sne

Plads til alle guds børn
Og selvom hjertet af herberget - caféteriet - er delvist tomt, så er bænkerækkerne i det tilstødende kirkerum fyldt. Bøjede hoveder med huer, hætter, tørklæder og ørevarmere følger den interimistiske gudstjeneste fra den lille scene. Først musisk indslag, så Jesus' ord. Det er reglen og ren kotume, før både faste og nye 'kirkegængere' kan fatte an ved herbergets kantine, når det ringer ind til varm frokost kl. 13.

Peter Fitton har arbejdet hos The Bowery Mission de sidste fem år. Hver dag langes der mellem 6-800 måltider over glasmontren med de opvarmede gryder, der bestyres af frivillige.

Annonce:

To gange om ugen er der badedag for mænd, der trænger til sæbe. En gang om ugen er der lægetjek. En gang om måneden en øjenlæge på besøg.

I takt med at klokken nærmer sig 13, må de hjemløse på kirkebænkene rykke tættere sammen. Flere kommer til. De har prøvet det før og kender de faste tidspunkter for serveringen med ved også, at syndsforladelsen først skal ordnes.

Dansker i USA: Mit hår blev til en isklump

Annonce:

Livet med en plastiksæk
Mænd i alle afskygninger, klæder og alskens livsfuger i ansigtet sidder i andagt og følger gudstjenesten, før maverne skal mættes. Som den hærdebrede 50-årige Gregory, der er på udgang fra fængslet efter et overfald, men er kommet på missionshotellet i mange år. Som den velklædte ældre Mr. Mackee, som engang har haft fast arbejde her, men før det også var nødsaget til at finde husly og en seng i det flisekolde og udekorerede caféterie. Eller som sikkerhedsvagten, den tidligere alkoholiker, som er knap så meddelsom om sin fortid, men nu er i behandling gennem og arbejder som frivillig for The Bowery Mission.

Som var det en slags entrébillet har langt de fleste af dagens gæster kvitteret deres deltagelse ved at efterlade små 'indkøbsvogne', store plastikposer, affaldssække og rullator ved indgangen til kirkerummet. Dét er deres liv, alt hvad de ejer og har af værdi, der for en stund har fået plads i en form for garderobe og fritager dem fra det ellers konstante og nødvendige vedhæng, når de ligger rundt omkring på byens gader og parker.

Ekstrem kulde lukker dele af USA

Annonce:

Aldrig plads til alle
- Vi har alle typer og skæbner her. Nogle kommer bare for morgenmad. Nogle kun for måltiderne, fordi deres løn ikke slår til at købe mad også. Andre har intet alternativ. Men vi afviser ingen og skelner ikke mellem folk. Kulden er naturligvis med til at forværre det hele, men for os er det ikke det største problem. Det største problem er pladsmangel. Simpelthen plads til at huse flere af dem, der mangler et sted at sove, siger Peter Fitton og henviser til stedets spilleregler:

Når sovesalen er fuld - det vil sige, når caféteriet efter aftensmaden er blevet ryddet for de runde borde, kantinestolene stablet og rummet omdannet til én stor sovesal - så lukker de grønne dobbeltdøre i ud til Bowery. Ikke sjældent må de bagerste i køen, der aldrig når helt frem til dørene, finde alternativer.

- Men sådan er det. Det er spillereglerne. Vi har ligget her i 134 år, så alle fra nabolaget ved, hvordan det fungerer, siger Peter Fitton og fører mig ud til spisekammeret bag The Bowerys køkken.

Livsfarlig kulde rammer millioner af mennesker i USA

Annonce:

51.000 hjemløse i New York
Et mekka af alverdens konservesdåser tårner sig op.

- Alt sammen fra private donationer fra New Yorkere. Mange borgere hjælper virkelig til og ønsker at hjælpe de hjemløse. Vi får tøj, mad og oplever på nærmeste hold folks generøsitet. Det er i amerikanernes DNA, slår han fast.

Der er 51.000 registrerede hjemløse i New York i dag, som er tilknyttet byens offentlige herberger og hjemløsecentre. Men knap 3200 borgere er folk, der er deciderede gade-hjemløse. De har ingenting.

Ifølge New York City Department of Homeless Services blev 51 hjemløse natten til tirsdag reddet fra den ekstreme kulde, efter at bekymrede borgere havde ringet til den såkaldte 'hjemløse-hotline'. I stedet for den koldeste nat på gaden i mands minde, fik også de for en nat, et tag over hovedet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Vi synes, Lars Løkke mangler skam i livet
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: