Google begår solid Adolf Hitler-brøler

Der er brølere, man bare ikke begår. I Tyskland er navnet Adolf Hitler stadig ikke til at spøge med

Det var Theodor-Heuss-Platz i nærheden af Det olympiske stadion, som Google fejlagtigt navngav Adolf Hitlers Plads. (Foto: Google Maps)
Det var Theodor-Heuss-Platz i nærheden af Det olympiske stadion, som Google fejlagtigt navngav Adolf Hitlers Plads. (Foto: Google Maps)

Tidens største, mest succesrige og hotteste internetfirma Google kan ikke gå på vandet.

Det står klart efter Googles kort-tjeneste, Google Maps, i over to timer torsdag aften ved en fejl kaldte en plads i Berlin for Adolf Hitler Platz.

Det har pladsen aldrig heddet, og kommer med garanti heller aldrig til det.

Hvordan fejlen kunne ske, er uvist, men Google har erkendt brøleren over for tyske medier.

Først efter henvendelse fra opmærksomme brugere blev fejlen rettet.

Det var Theodor-Heuss-Platz som Google navngav forkert.

Under nationalsocialismen var pladsen ganske rigtigt navngivet efter Adolf Hitlers magtposition, da den hed Reichskanzlerplatz.

Men det uheldige navn blev revet af byskiltene i 1947.

Først i 1963 fik pladsen sit nuværende navn efter bundespræsident Theodor Heuss, der sad på posten i ti år fra 1949 til 59.

Se et screen-shot af Googles brøler hos på tagesspiegel.de.