EU er utilfreds med Google: I skal indrømme mere - nu

Svar fra Google skal ikke komme i løbet af året, men med det samme, siger EU's konkurrencekommissær

EU kræver yderligere indrømmelser fra Google i løbet af de kommende uger, hvis unionen skal undlade at iværksætte en formel anklage i kølvandet på en undersøgelse for konkurrencebegrænsende opførsel.

Unionens konkurrencekommissær, Joaquin Almunia, siger, at han fortsat afventer Googles svar på sin påstand om, at de foreløbige indrømmelser ikke er tilstrækkelige til at komme EU's bekymringer i møde.

- Vi har brug for mere, og det skal ikke være i løbet af det kommende år. Det skal være i løbet af de næste uger, siger Joaquin Almunia på en pressekonference.

0 kommentarer
Vis kommentarer