Annonce:
Annonce:

Helle Thorning erkender kendskab til PET-løgn

Statministeren greb ikke ind over for Bødskovs konstruerede løgn over for Retsudvalget

Statministeren erkender i et svar, at hun fik besked af Justitsministeriet om en lodret løgn over for Retsudvalget. Foto: Claus Bonnerup
Statministeren erkender i et svar, at hun fik besked af Justitsministeriet om en lodret løgn over for Retsudvalget. Foto: Claus Bonnerup
Annonce:
Følg Samfund

Statsminister Helle Thorning-Schmidt erkender i et svar til Folketingets Retsudvalg, at Statsministeriet den 19. november 2013 modtog to udkast til en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, hvori det sort på hvidt fremgår, at daværende justitsminister Morten Bødskov havde stukket Retsudvalget en løgn om, hvorfor de ikke kunne gennemføre et planlagt Christiania-besøg i februar 2012.

I svaret fra Statsministeriet, der blev sendt til Retsudvalget i går, erkender Helle Thorning-Schmidt på følgende måde:

Annonce:

'Herudover kan det oplyses, at Statsministeriet den 19. november 2013 modtog to udkast til den udtalelse vedrørende Retsudvalgets besøg på Christiania, som Justitsministeriet udsendte samme dag (...) Jeg og medarbejdere i Statsministeriet var ikke før dette tidspunkt blevet orienteret om forløbet i forbindelse med aflysningen af Retsudvalgets planlagte besøg på Christiania den 29. februar 2012.'

Bødskovs højre hånd også sendt hjem



Bødskov: Vi havde behov for at finde et argument

I det andet udkast, der refereres til i svaret, skriver Morten Bødskov om Christiania-affæren:

'Set i bakspejlet skal jeg beklage, at jeg bidrog til at Retsudvalget fik viderebragt et forkert billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted på det ønskede tidspunkt.'

Her indrømmer Morten Bødskov altså at have talt usandt over for Retsudvalget. Løgnen fældede som bekendt senere, 10. december sidste år, Bødskov som minister - i øvrigt uden at Helle Thorning-Schmidt gjorde forsøg på at komme ham til undsætning.

Alligevel gjorde hverken Helle Thorning-Schmidt eller hendes embedsværk noget for at gribe ind og bringe den daværende justitsminister til orden.

Statsministeriet kendte til Bødskovs løgn





Annonce:

Det fremgår også af udkastet fra Justitsministeriet - som statsministeren og hendes embedsmand fik tilsendt 19. november - at Morten Bødskov sammen med Retsudvalgets daværende formand Anne Baastrup (SF) byggede videre på løgnen og lagde et orienteringsmøde med justitsministeren netop på den dag, hvor Retsudvalget skulle have været på Christiania:

'... så formanden for Retsudvalget kunne bruge dette møde samt politidirektøren for Københavns manglende mulighed for at deltage i et forudgående møde om situationen på Christiania som forklaring på, at besøget på Christiania måtte udskydes.'

Altså en klokkeklar konstrueret løgn, som skulle holde Retsudvalgets medlemmer hen i uvidenhed om den virkelige grund til, at de ikke kunne komme på Christiania den planlagte dag.

Heller ikke her greb statsministeren ind.

Horder af journalister på Christiansborg har i dag forsøgt at få et svar fra statsministerens departementschef Christian Kettel Thomsen, men han ønsker ikke at udtale sig.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: