Sådan rammer sneen: Trafikbøvl i morgen tidlig

Nordjylland, Nordsjælland og Djursland får trafikale sneproblemer til langt op ad formiddagen i morgen

Sneen rammer hårdest i Nordjylland, Djursland og Nordsjælland, men først efter midnat, hvor den falder i store mængder og gør sig klar til at genere trafikken i morgen tidlig. (Arkivfoto: Ernst van Norde).
Sneen rammer hårdest i Nordjylland, Djursland og Nordsjælland, men først efter midnat, hvor den falder i store mængder og gør sig klar til at genere trafikken i morgen tidlig. (Arkivfoto: Ernst van Norde).

Tag dig i agt fra klokken 22 og kør i garage ved midnatstid. Især hvis du befinder dig i de nordlige områder

Snevejret lægger an til landing over store dele af landet. Kun Syd - og Sønderjylland ser ud til at gå næsten fri, i hvert fald for problematiske mængder. Primært er det Nordjylland og Nordsjællland, der bliver hårdest ramt og senere også Djursland.

- Her ser det ud til, at den sne, der for alvor lægger sig, rammer omkring midnat og i løbet af nattetimerne. Men stadig gælder det, at det ikke vil være langvarigt. Ved middagstid i morgen er sneen efter al sandsynlighed væk igen på grund af regn og stigende varme, siger Thomas Alsbirk fra vejret.dk til Ekstra Bladet.

Se også: Her truer 20 cm. snekaos
- Lige nu og henover eftermiddagen er stort set hele landet ramt af vådt og fugtigt vejr. Det varer ved indtil ved 19-tiden, men vil gradvist blive suppleret med slud og altså dermed også lidt sne.

Begynder ved 22-tiden, og så ....
Ifølge Thomas Alsbirk vil flere steder i Jylland opleve snefald allerede fra klokken cirka 22.

- Det centrale Jylland vil få det at mærke. Men det er altså først senere, det for alvor lægger sig i større mængder og primært i Nordjylland og Nordsjælland. Men også Djursland vil i løbet af natten få en god mængde, der vil give trafikale problemer i morgen formiddag. Disse områder vil også komme til at trækkes med en del fygning og i Kattegat og i Østersøen vil der være hård kuling og vindstød.

0 kommentarer
Vis kommentarer