Endnu et dødsfald rammer Auken-familien

Advokat Jens Auken død af sjælden lungesygdom. Han skal begraves af sin søster Margrete Auken

Brødrene Svend og Jens Auken. (Foto: Jens Dresling).
Brødrene Svend og Jens Auken. (Foto: Jens Dresling).

Sorgen har igen ramt Aukenfamilien.

Den 64-årige advokat Jens Auken døde i weekenden efter længere tids lungesygdom.

Det bekræfter søsteren Margrete Auken overfor BT.

- Jens døde i lørdags af den ret sjældne lungesygdom lunge-fibrose. Den havde han hafti 25 år, og han overlevede den i og for sig fantastisk og længere end de fleste, fortæller søsteren Margrete Auken til avisen.

Han blev advokat
Jens Auken havde udover søsteren Margrete også broderen Svend Auken, som var tidligere partiformand for Socialdemokraterne.

Svend Auken døde i 2009.

Jens Auken engagerede sig i modsætning til flere andre i Aukenfamilien ikke i politik.

Han blev advokat og var blandt landets førende inden for ekspropriationsret og naboret.

Jens Auken begraves på lørdag.



FOTO: afdøde.dk
FOTO: afdøde.dk


0 kommentarer
Vis kommentarer