Tidligere islamist: Krig i Syrien kan give terror i Danmark

Myndighederne bør gribe meget hårdt ind over for danskere, som rejser til krigen i Syrien, mener Ahmed Akkari

- De danske Syrien-krigere kan i princippet gøre sig klar til at føre kampen videre herhjemme, frygter Ahmed Akkari. (Foto: Casper Dalhoff/Polfioto)
- De danske Syrien-krigere kan i princippet gøre sig klar til at føre kampen videre herhjemme, frygter Ahmed Akkari. (Foto: Casper Dalhoff/Polfioto)

HJÆLP OS: Har du kendskab til danskere, der rejser til Syrien for at kæmpe? Tip os historien på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Den tidligere iman og islamist Ahmed Akkari advarer nu mod de danske Syrien-krigere. Det sker i et større interview med Ekstra Bladet, hvor han opfordrer myndighederne til mere kontant at gribe ind over for krigerne:

- Hvis det ikke strider mod loven om menneskerettigheder, synes jeg, det vil være oplagt at forbyde de mange danskere, der rejser til Syrien for at deltage i borgerkrigen, at kunne rejse tilbage hertil, siger Ahmed Akkari.

I England risikerer Syrien-krigere i dag at blive anholdt, når de kommer hjem igen. 16 personer, som er kommet hjem fra Syrien i denne måned, er således blevet anholdt på grund af mistanke om terrorplaner, rapporterer BBC.

Og Ahmed Akkari er ikke fremmed over for ideen om at gribe mere kontant ind i Danmark:

- De danske Syrien-krigere kan i princippet gøre sig klar til at føre kampen videre herhjemme.

- De danske Syrien-krigere kan i princippet gøre sig klar til at føre kampen videre herhjemme. De bliver trænet og endnu stærkere i troen, og dermed øges risikoen for, at nogle bagmænd kan få dem til at gøre hvad som helst, mener Ahmed Akkari. (Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto) Samfund Akkari frygter terror: Forbyd Syrien-krigere at rejse hjem

- De bliver trænet og endnu stærkere i troen, og dermed øges risikoen for, at nogle bagmænd kan få dem til at gøre hvad som helst.

Ifølge en terror-vurdering, som blev offentliggjort fredag fra Center for Terroranalyse, CTA, er mindst 90 danskere rejst til Syrien. For langt størsteparten af de udrejste har det været for at deltage i kamphandlingerne i den brutale og blodige borgerkrig.

11 af de 90 danskere er indtil nu blevet dræbt.

Det er fortrinsvis unge mænd fra islamistiske miljøer i Danmark, der med livet som indsats rejser ned til krudttønden. Og sker det, at de betaler den højeste pris og dræbes på slagmarken, hyldes de i de ekstremistiske, islamistiske miljøer som helte og får et eftertragtet martyrium.

Læs hele interviewet med Akkari her.

HJÆLP OS: Har du kendskab til danskere, der rejser til Syrien for at kæmpe? Tip os historien på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer