Annonce:
Annonce:

Ekspert: Hemmelige dokumenter afslører NSA-overvågning af COP15

NSA brugte angiveligt både korridorsnak og avancerede overvågningsmetoder til at overvåge klimakonferrencen COP15 i Danmark, mener tidligere analytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste

Annonce:
Følg Samfund

Tophemmelige dokumenter fra den kontroversielle amerikanske efterretningstjeneste NSA viser, at klimakonferencen COP15 i Danmark var et mål for amerikansk spionage i december 2009. Det er Information, som er kommet i besiddelse af dokumenterne via whistlebloweren Edward Snowden.

En af de personer, som fik præsenteret de tophemmelige dokumenter, er tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Flemming Splidsboel Hansen.

NSA kan overvåge offline pc'er

- Jeg ved ikke, hvor de har det fra, men det drejer sig om halvanden side udarbejdet af analytikere i den amerikanske efterretningstjeneste. Der står, at NSA vil indhente oplysninger elektronisk og fra samarbejdspartnere, som man kan give til de politiske beslutningstagere. Det er oplysninger, som har spillet en betydelig rolle i forhandlingerne, siger Flemming Splidsboel.

Annonce:

COP15 havde som mål at finde en fælles løsning på verdensplan, der skulle sikre en reduktion i udledningen af CO2, så man begrænsede klimaforandringer i fremtiden. I løbet af klimakonferencen var 98 statsledere ud af FN’s 198 nationer i Danmark, for at deltage i forhandlingerne, som foregik i Bella Center i København.

Snowden-afsløring: NSA bruger Angry Birds til overvågning

- Det fremgår ikke med tydelighed i dokumenterne, at Bella Center er mål for spionagen, men det er oplagt. Det fremgår heller ikke, at man har lavet omfattende elektronisk indhentning forud for klimakonferencen, men det er overvejende sandsynligt. Og så orienterer NSA løbene sine egne om, hvad der sker, siger Flemming Splidsboel.

USA fik plan B
Man har også lavet spionage rettet direkte mod Danmark, men det er uklart præcis hvordan, spionagen er foregået.

- Der står også i et af de to hemmelige afsnit, at man har fået fat i i de danske værters plan B. Det er en såkaldt skuffeplan, som man har, hvis forhandlingerne bryder sammen, siger Flemming Splidsboel.

NSA kigger med: Radikale muslimer skal knaldes på porno

Annonce:

Og her har man i Danmark været meget nervøs for, at andre skulle få fat i denne plan, fordi den er mindre ambitiøs end det oprindelige mål. Men det fremgår tydeligt af de lækkede dokumenter, at NSA havde kendskab til dette dokument.

- Dokumentet blev udleveret på papir til møder under COP15 og blev efterfølgende samlet ind igen. Men man har også kommunikeret om dokumentet på nettet, og her er det jo muligt, at NSA har opsnappet det. Den anden mulighed er, at en dansk embedsmand har haft fingre i det og udleveret det til amerikanerne. Det ved jeg naturligvis ikke, men man skal være forberedt på, at dette kan ske, siger han.

Giver data til efterretningstjenester: Seks danskere udleveret af Apple

Korridorsnak
NSA’s mange avancerede og spektakulære overvågningsmetoder er dokumenteret via lækkede dokumenter fra Edward Snowden, men det fremgår ikke af det hemmelige dokument, som Information er i besiddelse af, hvilke metoder NSA angiveligt har brugt til at overvåge COP15. Den tidligere FE-analytiker vurderer dog, at der både kan være tale om både elektroniske, men også klassiske spionagemetoder.

Thorning udelukker ikke overvågning af almindelige danskere

Annonce:

- For det første kan NSA koble sig på telefoner, og bruge dem som mikrofoner til at lytte, og så er der muligheder gennem SMS’er og samtaler på telefonen. Men de brugte sandsynligvis også det, som man kalder for korridorsnak. Her mødes man eksempelvis ved herretoilettet og diskuterer, mens der så er en, der i al hemmelighed har en mikrofon på sig, siger Flemming Splidsboel.

PET: Danske ministre er ikke aflyttet

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mener ikke, at dokumenterne tegner et billede af, at NSA udfører ulovlig spionage rettet mod Danmark.

- Der er ikke nogen af de oplysninger, som fremgår af torsdagens artikler i Information, der giver anledning til at ændre ved det forhold, at vores efterretningstjenester ikke har oplysninger, der giver grundlag for at antage, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark, skriver forsvarsministeren i en mail til Ritzau.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

De er åbenbart i fuldstændig chok - udmærket
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: