Se Christiania lukke ned

Fotoreportage: Tomme gader, sne og nye skilte præger fristaden mandag

(Foto: Joachim Adrian)
(Foto: Joachim Adrian)

Der lukket for fest og røg, når Christinia holder lukket den kommende uge.

Det sker, fordi beboerne på en lang række møder vil have tid til at tale deres nye status som selvejende fristad igennem.

Se tv-billeder fra lukningen herover og mere video på localeyes.dk

Derfor er en gruppe af christianitter mandag formiddag beskæftiget med at hænge skilte op, som går besøgende opmærksom på lukningen.

Se også: Christianitter: Hold jer væk!

'Vil ikke forstyrres - Do not disturb', lyder beskeden på de skilte, som møder gæster ved indgangene til Christiania.

- Der er meget få mennesker - det er næsten, som dengang Christiania startede i 70'erne, siger Niels Vest fra Christianias kommunikationsudvalg.

Vores fotograf har været på besøg på fristaden mandag formiddag, se hans reportage i mediefeltet over teksten her.

På gaderne er kun forældre, der er ved at følge deres børn i vuggestue eller børnehave. Kun daginstitutionerne og posthuset holder nemlig åbent i denne uge, hvor christianitterne holder tænkepause og diskuterer fristadens fremtid.

- Det er en symbolsk lukning. Folk må stadig gerne gå en tur på volden, hvis de har lyst, siger Nils Vest.

Mandag morgen indledte christianitterne lukkeugen med en diskussion af visioner og drømme, mødekultur og konflikthåndtering.

Resten af ugen går med oprydningsarbejde, seminarer og emnedage. Det skal blandt andet handle om, hvordan der bliver plads til nybyggeri i fristaden, samtidig med at naturen bliver bevaret.

Desuden skal christianitterne tale om fristadens økonomi, og om den fond, der er blevet oprettet og som efter årtiers besættelse af Bådsmandsstrædes Kaserne købte dele af området i 2012.

For et tocifret millionbeløb solgte staten 7,3 hektar af Christianias 32 hektar til Fonden Fristaden Christiania. Fonden betaler desuden en årlig leje til staten.

Med salget er fonden blevet både ejer og lejer af flere af fristadens bygninger og har samtidig fået retten til at opføre nybyggeri på Christiania, og det er nogle af de ting, beboerne vil diskutere i løbet af ugen.

Under tænkepausen holder også boderne på den famøse Pusherstreet lukket. Politiet vil dog stadig være i området med hastighedskontrol og narkometre.

Efter en uge med møder åbner Christiania igen på mandag.

1 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
2 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
3 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
4 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
5 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
6 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
7 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
8 af 8 (Foto: Joachim Adrian)
0 kommentarer
Vis kommentarer