Unge Marius er uden tvivl ugens mest omtalte hangiraf.
Han blev aflivet søndag formiddag i København Zoo på trods af massive protester fra dyreelskere i både ind- og udland, fordi han var kommet i overskud.
Skudt med boltpistol: Nu er Marius løvefoderBlandt årsagerne til, at Marius blev sendt hinsides til den evige savanne, var frygt for indavl og de slagsmål, der kan opstå, når for mange giraffer samles på for lidt plads.
Delikat løvefoder
Og knap nåede de sidste dampe at forsvinde fra Marius' korpus, før hans jordiske rester blev smidt for løverne.
Det skete klokken 13.30, hvor København Zoos løver og isbjørne blev forkælet med en langhalset delikatesse af de helt store.

Mange af Ekstra Bladets læsere har fulgt Marius' sidste timer, og det har affødt en mange reaktioner.
- Hej Marius. Jeg håber, du er kommet bedre sted hen. Du var smuk. Nogle mennesker forstå ikke, hvad det vil sige at være en ung han, skriver Cecilie Lind.
Levede et godt liv
I samme tråd kommer Vibeke Andersen fra Kastrup med en påmindelse om, at Marius har haft flere privilegier end sine artsfæller på den afrikanske savanne.
- Du bliver et festmåltid for løverne. Du skal være lykkelig for, at du har levet så længe. Du er blevet passet og fodret, og du har haft besøg af dyrlægen, hvis du har været syg.
Kendisagent: Marius skal til Beverly Hills- Sådan er det ikke i naturen, hvor dine brødre skal leve i evig frygt for at bliver ædt, skriver hun.
Andre læsere er mindre imponerede af mediernes selvsving i Marius-sagen.
- Kom nu ud af jeres Disney-drømmeverden. Marius var et dyr som var tilovers, han blev aflivet smertefrit og gør nu gavn som føde for rovdyr. Jeg kan virkelig ikke se problemet, lyder det fra læseren 'Thomas'.
TV: Dyrlæge lokkede Marius med rugbrød og skød den i hovedetMarius sidste måltid var et stykke rugbrød, der af dyrlæge Mads Bertelsen fra København Zoo betegner som slik for giraffer.