Ekspert: Zoo træder på folks følelser

Zoologisk Have har fuldstændig undervurderet folks følelser, når de vælger at slå en giraf ihjel. Det skader deres ry i hele verden vurderer kommunikationsekspert Jakob Høyer

Giraffen Marius blev aflivet i går, søndag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Giraffen Marius blev aflivet i går, søndag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Følg Samfund

Blod, børn og giraflemmer i alle størrelser. En scene, der har fået folk i hele verden til at ryste på hovedet denne weekend, og som er direkte skadelig for Københavns Zoologiske have, hvis man spørger kommunikationsekspert Jakob Høyer.

Giraffen Marius blev søndag skudt og obduceret, og offentligheden var inviteret med til parteringen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er en skidt sag for både Zoologisk Have og for Danmark. Det er uheldigt for den kamp, der er for at få udlændinge til at besøge Danmark, siger Jakob Høyer, der er direktør i kommunikationshuset LEAD, og som selv har fulgt sagen fra udlandet.

Jeg vil bare se giraffen

Det handler om følelser
- Zoologisk Have har fuldstændigt undervurderet følelserne hos dem, der ser historien rundt omkring i hele verden, og det er altså følelserne, der betyder noget, når man vælger at gå i Zoologisk Have. Det handler om at få en familieoplevelse og ikke om at få en eller anden videnskabelig forklaring af, hvorfor der skal være færre giraffer i København.

Og selvom Zoologisk Have i København har forsøgt at forklare Giraffens Marius' skæbne med pladsproblemer, får man ikke meget sympati på den konto.

- Når man sidder ude i den store verden, er det meget svært at forstå, at det er nødvendigt at slå en giraf ihjel, uden at der er en egentlig årsag til det, udover at den er tilovers, siger Jakob Høyer.

Girafdrab udløser dødstrusler

Sagen skader Zoo
Og dyreelskere verden over lader følelserne få frit løb. De er ikke bare vrede over drabet af en giraf, men også over at de danske børn overværer blodbadet.

Også selvom det er i naturens navn.

- Direktøren har i pressen gjort meget ud af, at de viser denne her makabre scene til offentligheden, hvor giraffens kød ligger til skue, imens at børn står og kigger på det. Det er altså en meget dårlig forståelse af kommunikation, og af at der selvfølgelig vækkes følelser hos dem, der ser på.

- Det kan betyde, at dyreværnsforeninger opfordrer folk til at holde sig fra København, men det kan også betyde, at der i det hele taget er mange, der ikke lyst til at komme på besøg hos dem, der slog en giraf ihjel, siger Jakob Høyer.

Og det kommer til at ramme Zoologisk Have som en boomerang, hvis man spørger Jakob Høyer.

- Det er til skade for Zoologisk Have og for direktøren og den ledelse, der har taget den beslutning.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time