Mange døde i vildt britisk vinterhelvede

Storbritannien oplever den koldeste måned i 50 år. Der er samtidig masser af sne. Mange flere døde i år end de foregående år, skriver Daily Mail

Sneen ligger tungt over Storbritanien - og der kommer mere af den. Her Northumberland (Foto: AP)
Sneen ligger tungt over Storbritanien - og der kommer mere af den. Her Northumberland (Foto: AP)

Hvis vi går og føler, at Vorherre vejrmæssigt ikke er særlig sød ved os danskere, så behøver man bare kaste et blik på Storbritannien for at konstatere, at nogen har det værre.

Meget værre.

Her oplever de den koldeste marts måned i de seneste 50 år.

Samtidig er der masser af sne, med de medfølgende trafikuheld.

En 27-årig mand frøs ihjel, da han for vild i snemasserne.

Daily Mail skriver, at kulden hidtil i år har kostet 5.000 mennesker livet - og at politiet opfordrer folk til at blive indendørs.

Både sneen og kulden er kommet som et chok for briterne.

Sidste år ved denne tid hyggede de sig med 22 grader - altså plus-grader.

I de første to uger af marts i år er der rapporteret cirka 2000 dødsfald flere end den samme periode i de seneste fem år.

Daily Mail skriver, at der i England og Wales er 3.057 dødsfald som følge af kulden.

- Kulden og den barske vinter betyder et dårligere helbred for ældre, som medfører hjertestop og blodpropper, hvilket betyder at der er et større antal dødsfald om vinteren, siger Michelle Mitchell, der er talsperson for organisationen Age UK, der varetager ældre medborgeres interesser.

Titusinder af hjem er uden strøm efter de seneste døgns kraftige snefald. I Irland er det 29.000, men man i 5.000 skotske hjem er uden strøm, skriver nyhedsbureauet PA.

Alene fredag blev 70 personer fanget, sneet inde i deres biler i området Cumbria, som er blandt de hårdest ramte.

Metereologerne varsler om mere sne og om at kulden fortsætter.

Ikke alle behøver dog at være utilfredse med vintervejret. Daily Mail kan også berette om gæster, som har været sneet inde i den lokale pub siden onsdag, da deres bil er brudt sammen. Læs mere og se flere billeder på det engelske site. klik her

1 af 2 Mange kører fast i bilerne i de voldsomme snemasser (Foto: AP)
2 af 2 Sneen ligger tungt over Storbritanien - og der kommer mere af den. Her Northumberland (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere