Lærer-forhandlingerne er brudt sammen

Det er ifølge lærerne ikke lykkedes at nå et forlig mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening

Det er ifølge lærerne ikke lykkedes at nå et forlig mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening

Forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne er brudt sammen efter møde i Forligsinstitutionen fredag. Det oplyser Danmarks Lærerforening til Ritzau.

Forældre kan altså ikke regne med, at de kan sende deres børn i skole efter påskeferien, der begyndte fredag.

KL varslede nemlig lockout af cirka 50.000 folkeskolelærere den 1. april, hvis det ikke lykkedes parterne at nå til enighed lærernes arbejdstidsregler, hvilket nu synes

KL ønsker af afskaffe arbejdstidsaftalen og give skolelederen magten til at administrere undervisernes arbejdstider.

Det mener Danmarks Lærerforening til gengæld vil gå ud over kvaliteten af undervisningen.

De to parter mødtes i Forligsinstitutionen fredag aften efter en uges pause for at se, om der var nyt grobund for at finde et fælles fodfæste.

Flere eksperter havde forinden fredagens møde spået, at forhandlingerne vil bryde sammen, fordi hverken KL eller lærerforeningen hidtil har udvist tegn på, at de ville give sig.

Vil gøre alt
Lærerformand Anders Bondo siger efter sammenbrud i Forligsinstitutionen, at han er parat til at forhandle helt frem til den 31. marts med KL.

- Jeg vil gøre alt for at undgå, at vi ender i en lockout, siger han og fastslår, at lærerne har været klar til at opgive deres arbejdstidsaftale, men at KL har afvist alt.

- Det har været tomgang, tomgang, tomgang og meget frustrerende, siger han.

Han mener, at han har givet KL alt, hvad KL har forlangt.

- Jeg oplever, at det eneste, KL vil acceptere, er, at vi siger ja til grænseløse regler uden regulering af arbejdstiden, siger Anders Bondo.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere