TV: Betjent stoppede bil - fandt fødende kvinde

En betjent blev pludselig nødt til at agere fødselshjælper, da han stoppede en bil med al for meget fart på. Nu taler han ud. SE TV-KLIP

Amerikanske Tyler Rathjen havde trykket speederen i bund, og drønede gennem Iowas gader, da hans kone Ashley forleden var ved at føde deres søn på bagsædet.

Tyler Rathjen havde så meget fart på, at han pludselig blev jagtet, og kunne se blå blink i sidespejlet og høre politisirener.

- Jeg stopper ikke. Det gør jeg bare ikke. Jeg kører til hospitalet, tænkte amerikaneren.

Det siger han i et nyt tv-interview, du kan se over artiklen.

Se også:

Håndværkeren - 18. mar. 2013 - kl. 14:19 Betjent stoppede bil men endte som jordemoder

Selvom familiefaren i første omgang ignorerede ordensmagten og fortsatte i fuld fart mod hospitalet, blev han nødt til at stoppe for rødt i et stærkt trafikeret kryds.

Det var her at betjenten Kevin Wolfe løb hen til bilen og flåede passagerdøren op - blot for at finde en storskrigende Ashley Rathjen, med et babyhoved og et par små arme stikkende ud af underlivet.

- Åh gud, han er her, han er her, råbte den fødende kvinde.

Se også:

112 - 13. mar. 2013 - kl. 15:55 TV: Betjent redder mand ud af brændende bil

Selvom betjenten havde forventet at skulle uddele en fartbøde endte han med at blive fødselshjælper:

- Vi havde alle forskellige oplevelser af den her episode, siger Wolfe, der hjalp til med at få barnet helt ud.

- Jeg havde en 'stop en bil med for meget fart på-oplevelse', og han havde en 'forklar betjenten hvorfor jeg kører for stærkt-oplevelse. Og imens var hun ved at føde en baby helt alene.

Det hele blev optaget af kameraet på hans patruljevogn.

Læs også: Fartbilist føder i vejkanten

Tyler og Ashley Rathjens søn Owen blev således født på bagsædet af bilen, ganske tæt på hospitalet. Kevin Wolfe eskorterede herefter parret over til lægerne.

- Det vil helt sikkert være en historie som han kan fortælle alle. Hvordan han lavede sin konge-entré, siger Ashley Rathjen om sin nyfødte søn.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere