Årets varmeste dag: Her kan du nyde solen

Dagen i dag bliver højst sandsynligt årets hidtil varmeste - se hvor det bliver bedst

I dag bliver højt sandsynligt årets hidtil varmeste dag. (Foto: Per Folkver)
I dag bliver højt sandsynligt årets hidtil varmeste dag. (Foto: Per Folkver)

- Det bliver med overvejende sandsynlighed årets hidtil varmeste dag.

Sådan lyder den gode nyhed fra Thomas Alsbirk fra Vejret.dk.

Men det er ikke alle steder i det danske land, der får glæde af forårsvarmen og solen.

- Det er Sjælland, der får mest solskin i dag, men det er Sydjylland, der kommer til at få det varmest, siger han.

Det betyder ifølge Thomas Alsbirk temperaturer på helt op til 12-13 grader i Sydjylland, mens sjællænderne kan nyde 9-10 grader ved middagstid, når de sidder udenfor i solen.

Det betyder, at gårsdagens rekord på 11,3 grader i Sønderjylland bliver slået. Det er dog ikke alle steder i jylland, hvor varmen slår til.

- Det nordlige Jylland får en del skyer, og det medfører landets laveste temperaturer i dag på omkring 5 grader.

På Fyn får de en mellemvare med både sol og skyer og 9-10 grader.

- Ved kysterne kan det godt være koldt, men hvis man er inde i landet, kan det blive rigtig lækkert, da vinden også er forholdsvis svag.

Sne på vej?
Og det gælder virkelig om at nyde dagen i dag, da vejrprognoserne fortæller om øjeblikkelig kulde fra allerede i morgen af.

- Ud på natten får vi en kold luft ind, som starter en væsentligt kølligere periode. I næste uge kan vi derfor se frem til frostgrader og muligvis sne.

Læs mere på Vejret.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere