3F-chef: -Jeg håber konflikten er slut

Men hvis den krakkede Vejlegården genopstår som restaurant, vil 3F igen presse hårdt på for at få overenskomst

Fra det lokale 3F-domicil i Vejle har Henning Troelsen i halvandet år haft udsigt til Restaurant Vejlegården, som blev en højborg for Kristelig Fagforening. Nu håber han, at konkursen er lig med afslutning på den lange konflikt. (Foto: Ole Frederiksen)
Fra det lokale 3F-domicil i Vejle har Henning Troelsen i halvandet år haft udsigt til Restaurant Vejlegården, som blev en højborg for Kristelig Fagforening. Nu håber han, at konkursen er lig med afslutning på den lange konflikt. (Foto: Ole Frederiksen)

Hos 3F i Vejle er der behersket glæde over, at restauratør Amin Skov har erklæret Vejlegården konkurs. Formanden for hotel- og restaurationsgruppen, Henning Troelsen, siger:

-Jeg håber konflikten kan slutte her. Det er aldrig sjovt for nogen med så lange stridigheder. Hverken for os eller for modparten, siger Henning Troelsen til eb.dk.

Se også: Restaurant Vejlegården er gået konkurs



Se også: Vejlegårdens krak er uden betydning for politiets brand-sag

- Jeg hørte om konkursen her sidst på dagen. For god ordens skyld vil jeg godt lige se en officiel meddelelse fra Skifteretten også, siger Henning Troelsen.

-Det er jo kedeligt for Amin Skov, at han er nødt til at lukke. Men det er jo helt og holdent hans private sag.

- Jeg håber, at stedet genåbner som restaurant efter istandsættelse. Og uanset om det bliver med Amin Skov som forpagter eller en anden, så vil vi da gøre alt for at få lavet en overenskomst.

- Hvis det ikke lykkes?

- Så vil diskussionen da nok blive genoptaget.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere