TV: Betjent smadrede 76-årigs bil - får nu erstatning for 'voksenmobning'

En britisk politimand føler sig mobbet ud af sin arbejdsplads, efter han smadrede en ældre fartsynders bil. Nu får han erstatning

En tidligere betjent, der var ekstremt aggresiv overfor en 74-årig pensionist, har netop vundet en erstatningssag, efter hans kollegaer 'mobbede' ham ud af politistyrken.

42-årige Mike Baillon nød livet som betjent i South Wales' politistyrke, indtil han viste sit yderst iltre temperament over for en ældre trafikant, der kørte lidt for stærkt, og havde glemt sikkerhedsselen.

Baillon og et par andre betjente blev nemlig i 2009 optaget af et kamera, mens de knuste ruderne og smadrede løs på den 74-åriges bil, som de netop havde standset på en landevej i den lille by Usk.

Optagelserne blev set mere end 30 millioner gange på YouTube og andre steder på nettet.

Se også: TV: 73-årig fik smadret bil for at køre uden sele

Den ældre mand fik en klækkelig erstatning på 180.000 kroner for den hårdhændede politibehandling, men betjentene fik lov at beholde jobbet.

Blev mobbet hver dag
Mike Baillon har dog senere følt sig tvunget til at forlade politistyrken, da han har følt sig voksen-mobbet af sine kollegaer, der dagligt gjorde grin med det voldelige optrin.

- Kollegaernes latterliggørelse af mig gik mig på. Det var hver eneste dag, har Baillon sagt i den høring, som blev foretaget af en britisk beskæftigelses-tribunal.

Mike Baillon fortæller som eksempel, at hans skab på politistationen blev skamferet.

- De mente jeg havde gjort noget forkert, som jeg var heldig at slippe afsted med.

Beskæftigelses-tribunalen har altså nu givet Baillon medhold i, at han er blevet presset ud af sit arbejde, og eks-betjenten vil derfor modtage kompensation.

Beløbets størrelse er fortsat ikke afgjort, men bliver formentlig højt, da Baillon er gået glip af både løn og pension i perioden han har været væk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere