Fåreavler flytter sine dyr efter endnu et ulveangreb

Midtjysk fåreavler vil flytte sine dyr tre mistænkte ulveangreb på tre dage

For tredje gang på få dage har fåreavler Sven Joensen fra Herning fundet døde og skambidte får på sine marker.

Det oplyser TV Midt-Vest.

Ifølge tv-stationen tager fåreavleren nu konsekvensen af de formodede ulveangreb og flytter sine får til en anden og mere sikker mark.

Læs også:

Se også: 100 ulve på vej til Danmark

Joensen fandt torsdag 13 får, der var blevet bidt i løbet af natten. Et får var dødt, og tre andre måtte aflives.

Dermed har fåreavleren mistet 19 får på en uge.

Den mark, hvor de angrebne får gik, ligger få kilometer fra Harrild Hede, hvor et vildtkamera har fotograferet en ulv. Om det er en ulv, der angriber Joensens dyr, vides endnu ikke med sikkerhed.

Læs også:

Se også: Ulv har angivelig dræbt får i Midtjylland

Efter det sidste angreb placerede Naturstyrelsen et vildtkamera på marken, og man kan også se, at et dyr har flyttet det fårekadaver, der var placeret foran vildtkameraet, oplyser TV Midt-Vest.

Der er taget prøver fra de angrebne får for at fastslå, om der er tale om en ulv. Resultatet er dog ikke klar før om tidligst 14 dage.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere