Derfor sendes lærerne hjem

- Meget vanskeligt at vurdere om og i givet fald hvornår det kommer til konflikt i skolerne, siger ekspert

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Klokken 13 offentliggjorde Kommunernes Landsforening, at de vil lockoute 50.000 folkeskolelærere.

Natten til onsdag brød forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening sammen. Lærerne sagde, at man var midt i en opklaring, mens de offentlige arbejdsgivere gav som begrundelse for at afbrudte forhandlinger, at Danmarks Lærerforening ikke viste nogen vilje til at ville forhandle centrale elementer.

- Det er en ret kompleks situation. Arbejdsgiverne vil have de centrale forhandlinger om arbejdstidsaftalen sløjfet til fordel for en tilrettelæggelse af arbejdstiden lokalt. Det har betydet, at man fra starten har stået langt fra hinanden, da Lærerforeningen mener, at de ved at imødekomme dette krav opgiver deres forhandlingsret, siger lektor Mikkel Mailand fra Københavns Universitet, hvor han beskæftiger sig med offentlige overenskomster.

KL har nu vedtaget, at de er parate til konflikt. Måske fordi de har en allieret, nemlig regeringen - det er en forudsætning for planerne om en skolereform, at lærerne kommer til at være mere sammen med eleverne uden udgifterne til lønninger stiger.

Forhandlinger i tre måneder
- Det er naturligvis rart for KL at vide, at regeringen deler deres opfattelse. Det er en mulighed, at de så at sige spiller på, at hvis det hele ender i konflikt, så vil der være en vis sandsynlighed for et politisk indgreb med et indhold som de ønsker sig, siger Mikkel Mailand til ekstrabladet.dk.

Forhandlingerne har stået på i tre måneder. I den periode er der kommet flere meldinger fra det politiske system. Børne- og Ungdomsminister Christine Antorini skrev i et svar i Folketinget bl.a.: 'En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med elelverne, hvorved antallet af timer i Folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme'.

Ord, der er vand på KLs mølle.

- Hvis der varsles lockout, som kan træde i kraft efter fire uger, kan man vel forvente at Forligsmanden griber ind?

- Det afgør Forligsmanden selv, men det er da sandsynligt. Forligsmanden vil formentligt benytte sig af sin ret til at udsætte konflikten i to gange 14 dage. Hvorfor jeg mener, det er mest sandsynlig - hvis der ikke findes en forhandlings- eller forligsløsning - at det kommer til konflikt i maj måned, siger Mikkel Mailand.

Så står vi umiddelbart foran eksamenstiden - hvilket jo kan give endnu et argument for at gribe ind politisk.

Hvad mener du om lockoutet? Brug kommentar-feltet under artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere