Fakta: Kommuner og lærere skændes om arbejdstiden

Regler om lærernes arbejdstid har flere gange været til forhandling. Denne gang er fronterne trukket skarpt op

Stridens kerne mellem lærerne og kommunerne er lærernes arbejdstidsregler. Det er aftalen fra 1993, der går på, at forholdet mellem undervisningstid og forberedelsestid er en til en, der er under pres fra Kommunernes Landsforenings (KL) side.

Allerede tilbage i 2008 blev reglerne blødt en smule op. Her indgik Danmarks Lærerforening (DLF) og KL en rammeaftale om lærernes arbejdstid - i daglig tale kaldet A08.

A08 indeholder ikke centrale bestemmelser for maksimal arbejdstid eller en bestemt omregningsfaktor mellem undervisningstid og forberedelsestid. De enkelte lærerkredse og kommunerne indgår selv lokale aftaler.

85 af landets 98 kommuner indgik i sommeren 2012 lokale aftaler om lærernes arbejdstid, og det er disse aftaler, der nu bliver genforhandlet.

Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er sket i slipstrømmen af regeringens undervisningsreform, der blandt andet lægger op til, at lærerne skal undervise i flere timer end i dag.

Det er op til kommunerne og lærerne at finde ud af, hvordan dette skal lade sig gøre - uden at det kommer til at koste mere.

Derfor har KL stillet krav til om nye arbejdstidsregler, mens lærerne er tilfredse med aftalen fra 2008.

Lærernes arbejdstid har været et centralt emne i overenskomsterne siden 1993, hvor lærerne overgik fra det statslige til det kommunale aftaleområde.

Dengang blev kommunerne og lærere enige om, at én times undervisning udløste én times forberedelsestid. Men lige siden har arbejdsgiverne ønsket mere fleksible arbejdstider.

Kilde: Faos, Forskningscenter og Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere