Langelandsfærgen er stødt på grund ud for Lolland

Den 96 meter lange færge mellem Langeland og Lolland er stødt på grund. Passagerer må vente på færgen

Ved du noget? Så send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Langelandsfærgen mellem Spodsbjerg og Tårs på Lolland er stødt på grund onsdag klokken 16 ud for Tårs, oplyser stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando (SOK).

SOK forventer, at færgen selv kan komme fri, og passagererne om bord skal derfor blive på færgen indtil videre.

SOK melder om tæt tåge i området onsdag, og det var også årsagen til grundstødningen, oplyser kommunikationsmedarbejder Anette Timmermann fra Rederiet Færgen.

- Færgen kom simpelthen uden for sejlrenden på grund af det tågede vejr i Langelandsbælt, der gør sigtbarheden umulig. Enten kommer færgen i drift igen ved egen hjælp eller ved øget vandstand, siger hun til fyens.dk.

Turen mellem Langeland og Lolland tager normalt 45 minutter.

Færgeruten kan være et alternativ til turen over Storebæltsbroen, hvis man skal fra den ene del af det sydlige Danmark til den anden.

Ruten drives af rederiet Færgen, der overtog driften fra Scandlines i 2008.

Der har formentlig været færgefart mellem de to byer siden 1500-tallet. Dengang med en færgemand på henholdsvis Langeland og Lolland, hvor de hver især havde eneret på færgefart i den ene retning.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere