TV: Pingvin svømmede 2.000 km. i den forkerte retning

Den lille fugl var fuldstændig udmattet, da den efter sit livs kraftpræstation nåede frem til New Zealand

Det er kun sket en enkelt gang før, at en pingvin er nået hele vejen til New Zealand, så det er altså noget af en bedrift, at den unge kongepingvin har klaret den 2.000 kilometer lange svømmetur.

- Den er meget svag og har ikke lyst til at stå op. Han gør små fremskridt hver dag, men hans tilstand er stadig kritisk, fortæller dyrlægen Lisa Argilla fra den zoologiske have i hovedstaden Wellington.

Det er en smule uklart, hvordan det hos nogle få fugle kan gå så galt for den indre GPS.

SE:

Samfund - 3. maj. 2012 - kl. 12:06 TV: Her stjæler stive gutter pingvin fra Zoo

- Det kræver måske blot en lille ændring i havstrømmen, eller at en fugl er lidt mere eventyrlysten end de andre i flokken, før han når så langt mod nord, fortæller zoolog og pingvinekspert Colin Miskelly.

Hvis den lille mand havde håbet på et liv i sol og varm i New Zealand, kan han dog godt tro om igen. Når han er kommet til kræfter, bliver han nemlig sendt retur til et mere naturligt element for en pingvin: Det kolde og tomme Antarktis.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere