Smæk til swingerklub for at overtræde ligestillingsloven

Selvom det er i strid med ligestillingsloven, bliver de danske swingerklubber tilsyneladende ved med at kræve forskellige indgangspriser for mænd og kvinder

Selvom det er i strid med ligestillingsloven, bliver de danske swingerklubber tilsyneladende ved med at kræve forskellige indgangspriser for mænd og kvinder. (Foto: Ole Frederiksen)
Selvom det er i strid med ligestillingsloven, bliver de danske swingerklubber tilsyneladende ved med at kræve forskellige indgangspriser for mænd og kvinder. (Foto: Ole Frederiksen)

Det er i strid med loven, når swingerklubber lader kvinder deltage gratis i seksuelle eskapader, men samtidig kræver betaling fra de mandlige gæster.

Det slår næstformanden i Ligebehandlingsnævnet, Henrik Johnsen, fast, efter den nyåbnede Swingergaarden på Kindertofte Skolevej mellem Sorø og Slagelse valgte at annoncere med to forskellige priser for mandlige og kvindelige besøgende i klubben.

Ifølge flyers og oplysninger på Swingergaardens hjemmeside koster det mellem 200-350 for mænd at entrere og 0-100 kroner for kvinder.

- Vi har truffet afgørelser i den slags sager flere gange før, og vi har en helt fast praksis for, at det er i strid med ligestillingsloven, når swingerklubber har forskellige entrepriser for mænd og kvinder, siger Henrik Johnsen til Sjællandske.

Sker ofte
Det er da også langt fra første gang, at en swingerklub får smæk af Ligestillingsnævnet.

Se også: Kvinder bag ny swingerklub

I november sidste år var en mandlig gæst så træt af at skulle betale 50-70 procent mere end sine kvindelige sexpartnere i Tucan Swinger & Wellness Club i Kolding, at han klagede over forskellen til Ligebehandlingsnævnet. Også i dette tilfælde konkluderede nævnet, at det var i strid med loven.

Læs også:

Se også: Swingerklub får smæk

Hos Swingergaarden mellem Sorø og Slagelse har indehaver Trine Kragh endnu ikke besluttet, hvordan hun vil forholde sig til lovovertrædelsen.

- Alle, der kommer i miljøet, ved, at det er sværere at tiltrække singlekvinder, og derfor er priserne lavere for dem. Sådan er det, og brugerne, de reelle swingere, synes, det er i orden, bare der er nogle tøser at lege med, siger Trine Kragh til Sjællandske.

Læs:

Se også: Sådan fester singlekvinder i swingerklub

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere