Morgentrafik: Glat føre i syd og øst

Morgentrafikanterne skal være opmærksom på glatte veje i de syd- og østlige egne

Der kan være glatte veje i sær i de sydlige og østlige egne her til morgen. (Foto: Lasse Kofod)
Der kan være glatte veje i sær i de sydlige og østlige egne her til morgen. (Foto: Lasse Kofod)

Temperaturer omkring frysepunktet i kombination med let nedbør kan skabe glatte veje for de danskere, der skal på arbejde her til morgen.

- Det kan være glat derude, så man skal være påpasselig i morgentrafikken. Især i de syd- og østlige egne, hvor der er køligst, siger Anna Grube fra Vejret.dk.

Lige nu er det ret skyet store steder i landet og vinden er ret svag.

I løbet af formiddagen vil det blive varmere i vejret.

- Temperaturerne vil stige til, så vi vil få imellem 1-4 plusgrader i dag, siger hun.

Samtidig vil der i løbet af dagen komme nedbør over hele landet.

- Det giver først regn til Jylland, og derefter når det til Sjælland og Fyn, hvor det kan udvikle sig til sned og slud, siger hun.

Og sne kan Bornholmerne faktisk ende med at få en del af.

- På Bornholm vil der kun falde sne. Der kan godt falde 10 cm i løbet af eftermiddagen og nat, lyder det fra Anna Grube.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere