Hitler og Frankenstein stiller op til indisk valg

Indiske vælgere kan stemme på både Hitler og Frankenstein ved et valg i næste uge

Man må håbe, at Frankenstein Momin er kønnere end Frankensteins monster. (Foto: Polfoto)
Man må håbe, at Frankenstein Momin er kønnere end Frankensteins monster. (Foto: Polfoto)

Deltagerne i et kommende indisk lokalvalg står over for at skulle vælge imellem nogle særdeles opsigtsvækkende kandidater

Således kan vælgerne i Meghalaya i det nordøstlige Indien 23. februar sætte deres kryds ud for så eksotiske kandidater som Adolf Iu Hitler R Marak eller Frankenstein Momin.

Det skriver den internationale netavis Aljazeera.com.

Ifølge en lokal vælger er de opsigtsvækkende navne ikke relateret til selve valghandlingen. Det er et socialt fænomen, forklarer Julia Kharkhongor til Aljazeera.com.

- Vi har mange forældre, der giver deres børn sådanne sjove navne, og nogle af dem går så hen og stiller op til valghandlinger. Men deres navne betyder ikke noget for mig. Jeg stemmer på en given kandidat, ud fra det han kan gøre for os, forklarer hun.

Den regionale chef for Indian Council of Social Science Research bakker vælgeren op.

- Der er egentlig ikke nogen detaljeret forklaring på de mærkelige navne. Men det er sket igennem længere tid. Min kone er læge, og hun er stødt på forældre, der har døbt deres børn 'bedøvelse', kun fordi at der var brug for bedøvelse under fødslen, forklarer Josua Thomas.

Adolf Iu Hitler R Marak stiller op i Bajengdoba-kredsen, hvorimod Frankenstein Momin stiller op i Mendhipathar-kredsen.

Tidligere har navne som Churchill, Roosevelt og Chamberlain vundet lokalvalg i Indien.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere