Derfor kan mødre skade deres børn

Det er meget normalt, at vi reagerer på det at få et barn.Og i nogle tilfælde kan forældre få så svær en depression, at de skader deres barn

Den 21-årige kvindes barn nåede kun at blive otte dage gammel. (Privatfoto)
Den 21-årige kvindes barn nåede kun at blive otte dage gammel. (Privatfoto)

En 21-årig kvinde fra Frederikshavn blev lørdag varetægtsfængslet in absentia, mistænkt for fredag at kvæle sin kun otte dage gamle søn med en pude.

Hvorvidt handlingen blev udført på grund af en fødselsdepression er endnu uvist. Men ifølge sundhedsplejerske og psykoterapeut Birgitte Amtrup kan en fødselsdepression eller psykose være så alvorlig, at man skader sit barn.

Kan skade sit barn
- Man kan komme så langt ud, at man skader sit barn. Vedkommende kan føle, at det er barnets skyld, at man ikke har det godt, så det er ikke ualmindeligt, at man er vred på det. Det kan komme til udtryk ved, at man rusker det, niver det eller gør andre ting, som man bagefter bliver dybt ulykkelig over, siger Birgitte Amtrup, der er tilknyttet Gaia-Instituttet, som arbejder med at forebygge, behandle og forske i psykiske reaktioner i efterfødselsperioden.

Hver fjerde kvinde og hver ottende mand får ifølge Birgitte Amtrup en efterreaktion på det at blive forældre. Og begge kan sagtens have fungeret helt normalt op til fødslen. En fødselsdepression kan nemlig blive udløst af mange forskellige ting.

Læs også:

Se også: Politiet: Mor dræber sit spædbarn

- For kvindens vedkommende kan det være, at fødslen ikke gik helt, som hun havde forestillet sig, eller at der er problemer i parforholdet. Når man er gravid, er psyken som regel mere ’åben’, og hvis man har noget traumatisk med sig i bagagen fra barndommen, kan det blusse op, så det bliver svært at tage sig af et lille barn, siger Birgitte Amtrup.

Vigtigt med hjælp
Det er dog langt fra altid, at en efterreaktion udvikler sig til en fødselsdepression eller en psykose. Og ifølge Birgitte Amtrup er det meget vigtigt, at den ramte får hjælp og støtte hurtigt.

- Det er ikke ualmindeligt, at rigtig mange putter med det selv, fordi de føler, det er flovt, ikke at være så glad, som de føler, de burde være. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne reagerer, hvis den nybagte mor eller far ændrer adfærd de første måneder efter fødslen. For eksempel ved at lukke sig mere inde i sig selv, være ængstelige, vrede, have mange selvbebrejdelser, sove dårligt, ændret appetit eller svært ved at overskue de mest almindelige ting siger Birgitte Amtrup.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere