Russisk meteor forsvundet sporløst

Det er endnu ikke lykkedes russerne at lokalisere resterne af den 10 ton tunge meteor

Den russiek regering troede, at resterne af meteoren var landet i søen Chebarkul, der efter nedslaget havde et gigantisk cirkulært hul. (Foto: AP)
Den russiek regering troede, at resterne af meteoren var landet i søen Chebarkul, der efter nedslaget havde et gigantisk cirkulært hul. (Foto: AP)

Dykkere udsendt af den russiske regering har netop afsluttet en grundig afsøgning af søen Chebarkul i den russiske region Chelyabinsk, hvor rester af meteoren efter sigende er landet.

Søen, der er dækket af et tykt lag is, har et gigantisk hul i midten, og man har indtil nu troet, at det er på grund af meteoren. Men russerne har ikke fundet nogen spor af himmellegemet i søen, siger en talskvinde fra det russiske ministerium til RIA Novosti.

- Ministeriets dykkere har afsluttet afsøgningen af hele søens areal, men de har ikke fundet et eneste spor at meteoren, siger talskvinden Irina Rossius fra det russiske katastrofeministerium

Læs også:

Se også: Øjenvidne til eb.dk: Troede et fly havde ramt huset

Den flammende meteor efterlod en hvid stribe henover den russiske himmel, inden den hamrede ned i det centrale Rusland med et massivt brag.

Nedslaget blæste vinduer ud i området og beskadigede tusinde af bygninger og mennesker i byen Chelyabinsk.

Embedsmænd har siden arbejdet på at få lokaliseret, hvor fragmenter fra meteoren landede. Men lørdag har den russiske regering endnu ikke fundet noget af meteoren, som de oprindeligt troede var landet i søen Chebarkul.

Forsvundet sporløst
I alt forventes skaderne fra meteornedslaget at løbe op i knap 75 millioner kroner, oplyser katastrofeminister Vladimir Putjkov, som samtidig understreger, at myndighederne har situationen under fuld kontrol.

- Situationen er nu stabil i Tjeljabinsk-regionen. Der bliver gjort en hel masse for at hjælpe folk. Og både energi-, transport- og kommunikationssystemerne fungerer stabilt, siger han ifølge Itar-Tass.

Mere end 2000 kvadratmeter smadret glas er allerede blevet udskiftet i den storstilede oprydning. Sideløbende er eksperter gået i gang med at lede efter stykker af meteoren. Men trods de mange ødelagte bygninger er der indtil videre ikke blevet fundet et eneste stykke af den 10 ton tunge meteor.

Læs også:

Se også: Der kunne lige så godt have været meteorregn i København

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere