Nogle ting er tilsyneladende så nuttede, at de ikke helt kan lægges i graven.
Sådan er det i hvert fald med isbjørnen Knut, der i 2007 tog hele verden med storm.
Læs også:
Den fire år gamle isbjørn, der døde af hjernebetændelse i 2011, bliver nemlig nu udstillet på museum i Berlin, oplyser det internationale nyhedsbureau AP.
Isbjørnen, der er blevet udstoppet, bliver vist frem på det naturhistoriske museum i Tysklands hovedstad, og glasmontren med den poserende bjørn blev præsenteret i dag.
Udstillingen vil vare indtil 15. marts, hvor nysgerrige museumsgængere kan se Knut dybt i de påsatte glasøjne, og derefter vil isbjørnen blive pakket væk i museets videnskabelige samling.
Knut blev i sin tid håndfodret af dyrepasserne i Berlin Zoo, eftersom hans mor havde forkastet ham. Kort efter blev han forsidestof i hele verden, og folk også kunne købe sig fattig i alverdens Knut-merchandise.
Det naturhistoriske museum forklarer udstillingen af Knut med, at så mange mennesker som muligt skal have mulighed for at se ham.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.