Politiet jagter amerikansk serie-sædkaster

Amerikansk politi har travlt med at få fingrene i en noget usædvanlig gerningsmand

Sådan ser den ukendte sædkaster ud ifølge det lokale politi. (Foto: Police Handout)
Sådan ser den ukendte sædkaster ud ifølge det lokale politi. (Foto: Police Handout)

Det kan være en noget griset affære at bevæge sig ud for at handle i delstaten New Mexico i USA.

I hvert fald hvis man kommer for tæt på den mand, som det lokale politi i byen Farmington jagter for en noget særpræget forbrydelse.

Farmington Police har således frigivet overvågningsbilleder af en mand, som mistænkes for enten at have ejakuleret på intetanende handlende eller at have smidt sin sæd efter dem, skriver det lokale amerikanske medie KOAT7 Albuquerque.

Ifølge politiet har de bevis for, at han har smidt sæd på mindst to forskellige kvinder, men det formodes at være toppen af isbjerget.

- Vi tror mindst, at han har gjort det siden 2010, og han er sandsynligvis ikke stoppet. De pågældende tilfælde er blot de eneste, der er blevet anmeldt, forklarer betjenten Kenneth Raybon ifølge Farmington Daily Times.

Sædangrebene skete henholdsvis i marts måned 2010 og så sent som i november 2012.

- Vi var i stand til at knytte de to tilfælde sammen ved hjælp af videomateriale, som vi for nyligt har fået til rådighed, siger Raybon videre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere