Højresvingsulykker rammer oftest kvinder

Hvert år mister flere kvinder end mænd livet i højresvingsulykker

I morges kostede en højresvingsulykke på Nørrebro i København en 23-årig kvinde livet, og tal fra Vejdirektoratet viser, at det oftest er kvinder, der bliver ofre for højresvingsulykkerne.

Antallet af dødelige højresvingsulykker har været svingende de seneste år. Sidste år mistede tre livet i en højresvingsulykke, hvoraf to af cyklisterne var kvindelige.

I 2010 blev fem personer dræbt af svingende lastbiler, heraf var 4 af dem kvinder, og med undtagelse af 2011 overstiger antallet af dræbte kvinder i trafikken antallet af mænd de seneste fem år.

Søren Troels Berg fra Rådet for Sikker Trafik mener, at der kan være flere grunde til, at det er kvinderne, der bliver ramt i trafikken.

- De er mere tilbøjelige til at vælge cyklen end mændene, især i byområderne. Derudover kan det også have noget at gøre med opmærksomheden i trafikken, siger han til ekstrabladet.dk

Læs også:

Se også: 25-årig lastbilchauffør kører ung kvinde ihjel

Det er især i de større byer, at højresvingsulykkerne sker, og de steder, hvor der ikke er lysregulering er mest udsatte. Ifølge Søren Troels Berg handler det om, at man som cyklist skal være ekstra forsigtig.

- Man er tilbøjelig til at være mere opmærksom i et kryds med lysregulering. Men det handler om at holde øje med trafikken omkring sig hele tiden.

Selv om der løbende er blevet sat nye krav til sikkerheden i lastbiler, blandt andet større sidespejle med bedre udsyn, så er problemet med højresvingsulykker svært at komme til livs.

Læs også:

nationen - 16. mar. 2010 - kl. 13:25 Spøgelsescykel til minde om trafik-drab

Det er et tredelt ansvar at komme af med ulykkerne, mener Søren Troels Berg.

- Vognmændene har fået forbud imod at pynte førerhuset op, og der bliver hele tiden tænkt over, hvordan man kan gøre lyskrydsene sikrere, men i sidste ende er det ude på vejene at trafikken sker, og det er vigtigt, at man som cyklist passer rigtig godt på sig selv og er ekstra opmærksom, når der kommer en lastbil, siger han.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere