Rejsebureau til unge: Ti stille eller bliv smidt på gaden

Det omdiskuterede Rejsemægleren, som i denne uge har tusinde af unge danskere i Prag, ville smide elever på gaden og tilkalde politiet, hvis ikke de var stille på hotellet

Danske elever blev af rejsebureau truet med at blive smidt ud af deres hoteller af det tjekkiske politi, hvis ikke de stoppede med at larme. (Foto: Jakob Jørgensen)
Danske elever blev af rejsebureau truet med at blive smidt ud af deres hoteller af det tjekkiske politi, hvis ikke de stoppede med at larme. (Foto: Jakob Jørgensen)

Rejsemægleren har i denne uge tusinde unge danskere i Prag, som er i den tjekkiske hovedstad for at drikke sig fulde og feste i vinterferien.

Rejseselskabet tjener selv penge på at få de unge elever til at feste så meget som muligt med salg af partyarmbånd til alle unge over 16 år.

Alligevel indlogerer de dem på hoteller, der åbenbart ikke vil have larm fra de festglade danskere og indkræver deres depositummer af selvsamme grund.

Læs også:

Se også: En mistænkt for knivoverfald på ung mand i Prag

17-årige Anne-Sofie Seerup boede med sine kammerater på Hotel Simply, men dagen før deres afrejse fik de en sms fra Rejsemægleren om, at alle elevernes depositum var blevet indkrævet af hotellet grundet larm.

'Grundet larm og dårlig opførsel, har Hitel Simply, som I bor på, valgt at gøre krav på jeres allerede betalte depositum til brug på reperation af skader,' står der i sms'en som ekstrabladet.dk er i besiddelse af.

Beskeden kom et par dage efter en anden besked fra rejseselskabet, som denne gang omhandlede en rave/knæklys-fest, som de gerne så eleverne deltage i.

- Vi havde ikke larmet mere, end hvad unge nu gør, og vi har heller ikke smadret noget, så det er bare ikke godt nok, siger Anne-Sofie Seerup til ekstrabladet.dk, der samtidig oplyser, at de ingen advarsel havde fået forinden.

Læs også:

Se også: Tjekkisk medie: Danske unge smadrer alt og går amok

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er det tale om 60 elever, som fik tilbageholdt deres depositum.

- De kan ikke forvente, at vi ikke larmer lidt, når vi kommer hjem fra byen. Og på deres damageliste i forhold til depositum, står der ingenting om larm, siger hun.

Derudover truede Rejsemægleren i deres sms eleverne, hvoraf flere var under 18 år, med at de ville blive smidt ud af hotellet og på gaden af det tjekkiske politi, hvis ikke de stoppede med at larme øjeblikkeligt.

'Ydermere er sagen den, at hotellet er nået dertil, hvor der ikke er flere chancer. Er der yderligere larm ellers ødelæggelser, vil politiet blive tilkaldt og ALLE bliver smidt ud af hotellet med samme. Hjemrejse vil først ske, når alle reparationer af skader er betalt. Med venlig RM Prag.'

- Når de skriver, at de vil tilkalde politiet, så bliver man da bange, siger Anne-Sofie Seerup.

Læs også:

Se også: Prag: Serverer alkohol til unge under 18 år

Ekstrabladet.dk har ihærdigt forsøgt at få fat på Rejsemægleren, men de ville kun svare på mail.

'Vi gør opmærksom på de regler, som findes i hotellerne til alle rejsende. Ingen hoteller vil tolerere, at der larmes hele natten lang - det er meningen, at festen skal foregå inde i Prags natteliv.' skriver Kristian Aksel Nielsen, der er direktør hos Rejsemægleren til ekstrabladet.dk.

Hvordan kan I true med at smide unge mennesker, nogle under 18 år, på gaden, fordi de larmer, når I selv opfordrer dem til at feste og købe alkohol på jeres hjemmeside og i beskeder til dem?

'Vores procedure er, at der først skal gives en advarsel og denne gives ved sms (som i tilfældet med Hotel Simply). Det er hotellets endelige afgørelse, om der skal mistes noget eller hele depositum. Hvis dette sker, så bliver vi orienteret, ligesom vi får tilsendt eventuelt billedmateriale', skriver Kristian Aksel Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere