Metroen holdt stille

Alle passagerer blev bedt om at forlade vognene. Togdriften helt indstillet i en halv times tid. Stadig store problemer, forsinkelser og uregelmæssigheder

Foto: Torben Stroyer
Foto: Torben Stroyer

Tirsdag over middag stoppede metrodriften i hele København.

- I forbindelse med, at vi skulle flytte en ledning gik al strømmen, og så stopper metroen jo også, fortæller kommunikationschef Jette Clausen.

I en halv time bevægede metroen sig slet ikke, men teknikere fik derefter togene op at køre igen.

- Det var i forbindelse med planlagt vedligehold, men så røg strømmen også, fortæller Jette Clausen.

Klokken 14 tirsdag kører togene igen planmæssigt omkring yderstationerne, men i midtbyen omkring Kongens Nytorv og Christianshavn kan der stadig være stilstand, fordi der stadig er stewarder i gang med at få togene frem til perronerne manuelt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere