Mildere vejr på vej

Men de helt lune forårstemperaturer må vi vente på lidt endnu

Sneen forsvinder, og temperaturen stiger helt op til 7-8 grader i den kommende uge. (Foto: Jens Dresling)
Sneen forsvinder, og temperaturen stiger helt op til 7-8 grader i den kommende uge. (Foto: Jens Dresling)

Efter et par dage med sne og kulde, ser det nu ud til at lysne lidt for de forårshungrende danskere.

I weekenden bliver det nemlig lunere, og i starten af næste uge kan temperaturen sagtens komme op omkring 7-8 grader, fortæller Thomas Alsbirk, der er meteorolog hos Vestas og Vejret.dk.

- I næste uge bliver der decideret tøvejr, hvor dagtemperaturerne vil ligge omkring 5-8 grader og om natten kun omkring frysepunktet - altså ikke med nattefrost, siger meteorologen til ekstrabladet.dk

Se din lokale vejrudsigt her

Efterfølgende falder temperaturerne lidt igen, så den ligger omkring et par grader i dagtimerne. Men prognosen for den kommende måned - som dog er behæftet med væsentlige usikkerheder - viser ikke samme kulde, som vi har haft de seneste dage.

- Det bliver nogenlunde mildt, dog med mulighed for nye kuldeperioder, men det ser ikke umiddelbart sådan ud på nuværende tidspunkt, siger Thomas Alsbirk.

Helt forårsagtigt bliver det dog ikke - solen skal danskerne nemlig kigge længe efter.

- Det bliver ret gråt og med mere nedbør i den kommende tid, end vi har haft de seneste uger. Generelt meget kedeligt vintervejr, siger meteorologen.

1 af 2 Februar kommer ikke til at byde på de helt lune forårstemperaturer - men det bliver mildere i den kommende tid. (Foto: Ole Lind)
2 af 2 Sneen forsvinder, og temperaturen stiger helt op til 7-8 grader i den kommende uge. (Foto: Jens Dresling)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere