Solgte hestekød: Myndigheder lukker virksomheder

Den europæiske hestekødsskandale er nået til Storbritannien, hvor myndighederne har ransaget to virksomheder

To virksomheder i England har tilsyneladende solgt hestekød mærket som oksekød. (Polfoto)
To virksomheder i England har tilsyneladende solgt hestekød mærket som oksekød. (Polfoto)

Det britiske fødevaretilsyn, FSA, har tirsdag efter ransagninger lukket to kødforarbejdningsvirksomheder i England og Wales. Det sker som led i efterforskningen af en europæisk skandale, hvor hestekød er blevet mærket som oksekød.

Læs mere:

Se også: Minister styrker kontrol efter hestekødsskandale

Læs også:

Se også: Dansk Supermarked boykotter hestekøds-firma

- FSA og politiet er ved at undersøge, hvordan kødprodukter, som påstås at være oksekød til kebab og burgere, kunne sælges, når der reelt var tale om hestekød, siger fødevaretilsynet i en udtalelse.

Tilsynet har nu lukket de to produktionsanlæg. Der er tale om et slagteri i Todmorden i Nordengland og en kødforarbejdningsvirksomhed i Aberystwyth i det vestlige Wales.

FSA siger, at Peter Boddy-slagteriet i Todmorden i den vestlige del af Yorkshire har leveret slagtede heste til Farmbox Meats i Aberystwyth.

På begge virksomheder beslaglagde myndighederne alt kød og dokumenter, heriblandt lister over kunder.

Læs også: Se også: Mange ville spise hestekød, hvis der blev svindlet i Danmark Mange ville spise hestekød, hvis der blev svindlet i Danmark

Lukket virksomhederne
- Jeg har krævet en revision af alle hesteslagterier i Storbritannien, efter at denne sag kom op i sidste måned, og jeg er chokeret over at afsløre, hvad der synes at være en åbenlys vildfarelse af forbrugerne, siger direktør Andrew Rhodes, FSA.

- Jeg har med øjeblikkelig virkning lukket begge virksomheder, mens vore undersøgelser fortsætter, tilføjer han.

Den britiske miljøminister, Owen Paterson, siger i en første reaktion, at det er 'absolut chokerende'.

- Det er helt uacceptabelt, at en virksomhed i Storbritannien fupper forbrugerne ved at sælge hestekød som oksekød. Jeg forventer, at den strengeste lov tages i brug mod enhver, der er involveret i den slags aktiviteter, siger han i en erklæring.

I Frankrig har anklagemyndigheden indledt en foreløbig retlig undersøgelse for at finde ud af, om der er begået svindel i den stadigt voksende skandale.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere