Berømt Navy Seal hyldes i døden

Masser af sørgende fulgte 38-årige Chris Kyle på hans sidste rejse

7000 mennesker var mødt op for at sige et sidste farvel til Chris Kyle. (Foto: AP)
7000 mennesker var mødt op for at sige et sidste farvel til Chris Kyle. (Foto: AP)

USA's mest dræbende snigskytte, den tidligere Navy Seal, Chris Kyle blev tirsdag kørt til sit gravsted på Texas State Cemetery in Austin. Omkring 7000 sørgende mennesker fulgte kisten med den 38-årige soldat, der brutalt mistede livet for en uge siden. Her blev han skudt ned af den 25-årige tidligere Irak-veteran Eddie Ray Routh.

Ville hjælpe
Kyle havde sammen med vennen Chad Littlefield inviteret Routh med på skydebanen forrige lørdag som et led i et forsøg på at behandle hans post-traumatiske stress syndrom.

Veteranforeninger har oplyst til amerikanske medier, at en tur på skydebanen er en almindelig form for terapi for veteraner med post-traumatiske stress syndrom.

Stjal bil
Politiet mener, at Routh skød begge mænd på klos hold med et halvautomatisk håndvåben, inden han stjal Kyles firehjulstrækker og kørte til søsterens hjem.

Eddie Ray Routh fortalte efter skuddrabet i weekenden sin søster, at han havde fået en ny bil.

- Jeg solgte min sjæl for en ny bil, lød det fra Routh, der ifølge politiet tilstod drabet på Kyle og en anden mand, Chad Littlefield, over for sin søster og svoger.

Eddie Ray Routh blev senere arresteret foran sit hjem i Dallas.

Trods bemærkningen om den nye bil er politiet ikke sikre på, hvad der drev den 25-årige Irak-veteran til at åbne ild mod Kyle og Littlefield.

Masser af medaljer
Kyle krediteres for 160 drab som snigskytte under Irak-krigen, hvor fjenden gav ham øgenavnet 'djævlen'. Han var dekoreret med 14 forskellige medaljer, herunder to sølvstjerner og fem bronzestjerner.

Han blev kendt i den amerikanske offentlighed, da han sidste år udgav bestselleren 'American Sniper: The Autobiography of the Most Lethal Sniper in U.S. Military History.'

1 af 3 Patriot Guard Riders fulgte kisten på vej til kirkegården. (Foto: AP)
2 af 3 Chris Kyle var også forfatter og blev kun 38 år gammel. (Foto: AP)
3 af 3 7000 mennesker var mødt op for at sige et sidste farvel til Chris Kyle. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere