Fransk parlament siger ja til homo-ægteskaber

Homoseksuelle får nu ja fra den franske Nationalforsamling til at gifte sig og adoptere

Efter månedlange kontroverser og protester har Nationalforsamlingen i Frankrig tirsdag stemt for, at homoseksuelle par kan gifte sig og adoptere børn.

Lovforslaget, som var et centralt valgløfte fra den socialistiske præsident François Hollandes valgkamp sidste år, blev støttet af 329 ud af de 577 medlemmer af det franske underhus i Paris. 229 stemte i mod.

Loven skal nu videre til Senatet til endelig godkendelse. Overhuset ventes at begynde drøftelserne om loven 2. april. Her sidder Hollandes socialister ikke på flertallet, men kan regne med støtte fra flere mindre venstrefløjspartier.

François Hollande siger, at det "er skridt fremad for hele samfundet", hvis loven bliver endeligt vedtaget, hvilket alt tyder på vil ske.

Ifølge meningsmålinger støtter op mod to tredjedele af franskmændene op om homoseksuelles ret til at gifte sig. Men når det kommer til adoption, er opbakningen knap så markant.

Homo-ægteskaber har vist sig at være et yderst kontroversielt emne i Frankrig, hvor den nye lov har udløst store demonstrationer, blandt andet med titusinder af fremmødte for en måned siden i hovedstaden, Paris.

Organisationer mod homo-ægteskaber siger, at de vil gå på gaden igen 24. marts for at protestere mod, at to af samme køn skal kunne gifte sig og adoptere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere