Rektorer: Ja tak til narkohunde

Narkohunde kan blive fast inventar til gymnasiefester. Det viser en rundringning ekstrabladet.dk har foretaget

Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO

Det er en god ide med narkohunde til gymnasiefester. Det mener de gymnasierektorer, ekstrabladet.dk har talt med.

I fredags valgte Aalborghus Gymnasium i forbindelse med en gymnasiefest at undersøge elevernes jakker i garderoben med narkohunde fra et privat firma. Det fik konsekvenser for tre af skolens elever, som havde en mindre mængde hash i lommerne.

De tre elever har nu karantæne fra alle skolens fester og er midlertidigt bortvist fra skolens undervisning.

Læs også:

Se også: Narkohund afslører gymnasieelever

Beslutningen om narkohunde til gymnasiefesterne møder opbakning hos andre gymnasierektorer i landet.

- Det er en klog beslutning af rektor, at han markerer, man ikke må have hash på skolen, siger Søren Hindsholm, rektor på Nørresundby Gymnasium og HF.

De rektorer, ekstrabladet.dk har talt med, er alle enige om, at narkohunde på gymnasierne er nødvendigt, hvis der er mistanke om, at der er hash eller narko i omløb på skolerne. De fleste gymnasier benytter sig dog endnu ikke af hundene, men på Støvring Gymnasium er rektor, Jens Nielsen, parat til at tage narkohundene i brug.

- Jeg kunne finde på det, hvis jeg troede, der var et problem, men det er ikke noget, vi har oplevet.

Fra Randers Statsskole er der også opbakning til den aalborgensiske reaktion på hash-fundet. Særligt konsekvenserne får opbakning

- Det er de konsekvenser, vi har midler til at bruge, og det er ikke urimeligt. Man kan sige at den første konsekvens er bortvisning fra festerne og den næste, hvis det er nødvendigt, er jo så, at man siger bortvisning fra undervisningen simpelthen, siger vicerektor Niels Wittrup Nielsen.

På Himmerlev Gymnasium kan rektor, Johnny Vinkel, heller ikke udelukke brugen af narkohunde.

- Det ligger ikke fjernt fra nogen, at det er et middel, man kan bruge for at undgå, at eleverne medbringer noget, de ikke burde til festerne.

Hos de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har man ikke ønsket at kommenterer på narkohundenes indtog på landets gymnasier.

Opdateres med flere reaktioner...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere