Når millioner af katolikker verden over i slutningen af marts fejrer påsken, vil det være et nyt overhoved for kirken, der markerer højtiden på Peterspladsen i Rom.
Det bebuder Vatikanets talsmand, Federico Lombardi.
- Vi vil have en ny pave til påske, siger han.
Læs også:
Se også: Paven: Derfor træder jeg tilbage før tidPave Benedikt XVI overraskede alt og alle, da han mandag i en tale i Vatikanet på latinsk bebudede, at han træder tilbage. Selv den nærmeste inderkreds var ikke klar over den 85-årige paves planer om at gå på pension 28. februar.
- Det kom helt bag på os, erkender Federico Lombardi.
Talsmanden understreger, at beslutningen var pavens helt egen uden pres udefra, og at afgangen ikke skyldes sygdom.
- I de sidste par måneder har han oplevet et fald i energi, både i krop og sind. Det var hans personlige beslutning taget i fuld frihed, som fortjener maksimal respekt, siger Federico Lombardi.
Han tilføjer også, at paven godt er klar over, at han trækker sig tilbage på et tidspunkt, hvor kirken står over for store problemer.
Læs også:
Se også: Ekspert: Historisk og forbløffendeDen tyskfødte pave, der fylder 86 år 16. april, blev indsat som den katolske kirkes øverste leder i 2005. Han afløste pave Johannes Paul II, der døde samme år.
Det er kun anden gang, at en pave træder frivilligt tilbage.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.