Tastefejl på netbank kostede 240.000 kroner

Sally Donaldson har overført flere hundredtusinde kroner til en fremmed person

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Det kan være en rigtig god idé at tjekke sine indtastninger igennem en ekstra gang, når man er på netbank.

Det må en britisk kvinde i den grad sande, efter at hendes forsøg på overføre penge digitalt er gået helt galt, skriver den engelske avis The Guardian.

Da frisøren Sally Donaldson skulle oprette en fast, månedlig overførsel på godt og vel 8.400 kroner - til sin mands konto, lykkedes det hende desværre at taste et ciffer forkert. Og da hverken hun eller manden var flinke til at tjekke deres konti, blev den faste månedlige overførsel ved med at tikke derudaf - til en fremmed person konto.

Først da det samlede beløb nåede næsten 240.000 kroner - gik det op for Sally Donaldson, at noget ikke var, som det skulle være.

Men da var det for sent, fastholder hendes bank, Nationwide.

Indehaveren af den konto, hvortil Sally Donaldsons sparepenge var blevet fejlagtigt overført, havde nemlig allerede hevet pengene ud af banken. Og dermed er det noget nær umuligt for Nationwide at få dem tilbage.

- På trods af adskillige tårer og opkald til Nationwide lykkedes det kun at få 6.000 kroner tilbage, siger Donaldson til The Guardian Sally Donaldson er ikke kvindens rigtige navn.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere