Ræv bed babys finger af

Den blot fire uger gamle dreng Denny har gennemgået en vanskelig operation

Den blot fire uger gamle Denny fik sig en slem forskrækkelse, da en ræv bed hans ene finger af. Foto: Facebook
Den blot fire uger gamle Denny fik sig en slem forskrækkelse, da en ræv bed hans ene finger af. Foto: Facebook

Den blot fire uger gamle dreng Denny fik en af sine fingre bidt af, da en ræv sneg sig ind i familiens hjem i det sydøstlige London i onsdags.

Nu har drengens far, Paul Dolan, publiceret et billede af den lille stakkel med en kæmpe bandage om fingeren på sin Facebook-profil med ordene 'my poor boy'. Her får han masser af sympati-tilkendegivelser.

Drengen har gennemgået en tre timer lang og ekstremt vanskelig operation, hvor kirurger har sat fingeren på igen. Drengen, der også blev bidt i ansigtet, er stadig på Evelina Children's Hospital.

- Drengen kommer sig godt, siger en talsmand fra hospitalet ifølge Daily Mail.

Kæmpe chok
Angrebet beskrives som det værste af sin art i Storbritannien, og det kunne muligvis være gået meget værre, hvis babyens mor, Hayley Cawley, ikke havde hørt babyen skrige fra rummet ved siden af.

Da hun kom ind til drengen, der lå og sov i sin vugge, da han blev angrebet, fik hun et kæmpe chok. Rovdyret havde trukket barnet ud af vuggen og ned på gulvet, hvor den, ifølge moderen, stod med babyens arm 'langt nede i halsen'. Det skriver Daily Mail og flere andre britiske medier.

Hun kastede sig straks ind i kampen mod ræven med alle sine kræfter, så den til sidst slap.

Læs også:

Se også: Ræv bed finger af sovende baby

Ræven har angiveligt sneget sig ind ad en åben bagdør.

Angrebet har chokeret naboerne. Khadine Peters bor i huset ved sin af familien.

- Jeg hørte skrig, men jeg tænkte ikke nærmere over det. Så så jeg en ambulance og tænkte, hvad der skete. De er et sødt par. De har tre børn. En ældre søn og en datter plus en baby-dreng. Det er så sørgeligt. Jeg håber, babyen er okay, siger hun til Daily Mail.

London er i stigende grad blevet invaderet af vilde ræve, og efter ræve-angrebet er debatten om, hvordan ræveproblemet skal løses blusset op igen.

- Mine tanker går til babyen og hans familie. Heldigvis er denne slags uhyrlige angreb meget sjældne, men vi bliver nødt til at gøre noget ved det stigende antal ræve, siger Londons borgmester, Boris Johnson til Daily Mail.

- De kan se både nuttede og romantiske ud, men de er også skadedyr og en trussel, især i vores byer.

- Oven på angrebet må byens ledere, som har ansvaret for skadedyrsbekæmpelse, se at vågne op. Det skal sætte sig sammen, analysere data og forsøge at forstå, hvorfor det her pludselig er blevet så stort et problem. Og så skal det løses hurtigst muligt, siger Boris Johnson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere